Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-16   -   Pressemeddelelse

Ricoh Danmark indgår samarbejde med X&CO

X&CO A/S bliver pr. 1. januar 2016 forhandler af Ricoh produkter og serviceydelser. Hermed får Ricoh Danmark en partner, som altid har fungeret som et fyrtårn i branchen. X&CO opsiger således sit mangeårige samarbejde med Xerox. Ricoh vurderer, at den nye aftale vil flytte markedsandele.

Ricoh Danmark har pr. 1. januar 2016 indgået samarbejde med X&CO A/S. Hermed bliver Ricohs danske forhandlerkanal styrket med landets største privatejede forhandler af printprodukter og services. X&CO har 32 medarbejdere, kontorer i Aalborg, Herning og Kolding og en førende position blandt forhandlere i Danmark.

"Vi er stolte over, at X&CO ønsker at være Ricoh-forhandler. X&CO er kendte for deres store kompetence, for deres gode renommé hos kunderne og for deres omfattende serviceforretning. X&CO har altid fungeret som branchens fyrtårn, så vi er glade for og ydmyge over, at de fremover vil være med til at sælge Ricohs produkter og services," siger en begejstret Søren Krogh-Nielsen, adm. direktør i Ricoh Danmark.

"Det er et stort og godt skridt for X&CO. Vi mener, at det nu er tidspunktet for os som seriøs leverandør at rykke videre for at blive mere konkurrencedygtige. Markedet og teknologien ændrer sig i en fart, som ikke tidligere er set. Det har været medvirkende til, at vi har valgt at gå nye veje, således vi fortsat kan inspirere, rådgive og tilbyde vores kunder flere muligheder," siger Jan Larsen, adm. direktør, X&CO A/S.

"Vores kunder får stor fordel af skiftet, hvad enten de har brug for printservices, løsninger til produktionsprint eller kontor. I samarbejdet med Ricoh Danmark har vi fået en partner, der forstår kundernes behov, " siger Jan Larsen.

X&CO version 2
Hos X&CO betegner man selv aftalen med Ricoh som "X&CO version 2".

"Vi tager forretningsudvikling lige så alvorligt som printere og printløsninger. Derfor var det naturligt for os at forpligte os med den bedst mulige partner for at sikre X&CO fremover" siger Jan Larsen, der ligeledes nævner, at den nuværende ejerstruktur forsætter uændret.

Også Ricoh Danmark er overbeviste om potentialet i det nye samarbejde:

"Ricoh vil i kraft af X&CO virkelig øge vores generelle markedsandel både på kontor- og produktionsprint," siger Søren Krogh-Nielsen.

Nye produkt- og serviceområder
"Med det nye samarbejde bliver vi leverandør af en lang række nye services, herunder kommunikations- og digitaliseringsløsninger samt det nye kommende 3-D print marked. Vi er overbeviste om, vi fremover kan levere endnu bedre og mere komplette løsninger til vores kunder," siger Jan Larsen, X&Co og fortsætter:

"Ligeledes ser vi store muligheder inden for produktionsprint. Ricoh har gennem de seneste år været markedsledende og har stor fokus på produktudvikling, hvilket er yderst vigtigt for os. Produkterne er omkostningseffektive, af høj kvalitet og driftssikre, og samtidig er vi sikre på, vi kan levere den nyeste teknologi. Derfor er vi ikke det mindste i tvivl om, at vi har valgt rigtigt."

Garanti for serviceaftaler
Selv om X&CO i kraft af samarbejdsaftalen med Ricoh Danmark siger farvel til et samarbejde med Xerox, der har eksisteret lige så længe som X&CO, siger man ikke farvel til kundeforpligtelser.

"Vi garanterer, at vi lever op til de serviceaftaler, vi har med kunderne, så ingen kommer i klemme, men tværtimod får endnu bedre muligheder," slutter Jan Larsen.


Om X&CO
X&CO blev etableret i 2004 og tæller 32 medarbejdere. Med kontorer i Aalborg, Herning og Kolding dækker X&CO hele Jylland samt Fyn, hvor man betjener kunder i alle størrelser - fra små, lokale virksomheder til store koncerner. Desuden har X&CO særlige kompetencer inden for produktionsprint. X&Co's erklærede mission er at levere de mest optimerede og lønsomme print- og produktionsløsninger med konstant fokus på kundernes behov og hverdagens drift.
Hos X&CO er &CO lig med medarbejdere, der tager ansvar for at gøre kundernes arbejdsdag på kontoret lidt nemmere og lidt mere behagelig.

Om Ricoh
Ricoh er en global teknologivirksomhed, der specialiserer sig i print- og informationsløsninger, produktionsprint og IT- og kommunikationsservices. Ricoh-koncernen har hovedkontor i Tokyo og driver virksomhed i mere end 200 lande og regioner med ca. 108.000 medarbejdere. I regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2014, havde Ricoh en samlet omsætning på JPY 2.195 milliarder, baseret på IFRS regnskabsstandard (ca. USD 21,3 milliarder).

Størstedelen af virksomhedens omsætning stammer fra produkter, løsninger og services, som er udviklet til at styrke samspillet mellem mennesker og information. Derudover fremstiller Ricoh prisvindende digitalkameraer og andre højspecialiserede industrielle produkter. Ricoh er kendt for sin avancerede teknologi, enestående kundeservice samt en lang række bæredygtige initiativer og løsninger.

Under sloganet, imagine. change. hjælper Ricoh virksomheder med at forandre deres arbejdsprocesser og inspirere medarbejderne til at udnytte deres kreative potentiale.

Ricoh Danmark A/S har hovedkontor i Vallensbæk samt salgskontorer i Århus og Kolding. Ricoh Danmark beskæftiger ca. 180 medarbejdere og har et servicenetværk med mere end 65 teknikere, der servicerer kunder over hele landet.

Billeder


Pressekontakt

Jan Larsen
Adm. direktør, X&CO A/S
  20242600
Søren Krogh-Nielsen
Adm. direktør
  +45 25 57 69 21

Firma

Ricoh Danmark A/S
Vallensbækvej 44
2625 Vallensbæk, Danmark

  +45 70 10 67 68

http://www.ricoh.dk/

Modtag nyheder fra Ricoh Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire