Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/02-15   -   Pressemeddelelse

Få en god pris på det nye tag lige nu

Håndværkerfradragets ophør har givet tomme ordrebøger hos nogle håndværkere, men bestemt ikke hos alle. Kan man imidlertid finde den rigtige entreprenør, er der lige nu mulighed for at få en rigtig god pris på for eksempel et nyt tag

Boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget, har tilskyndet mange boligejere til at få sat gang i en masse større eller mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder på boligen, men ordningen udløb med udgangen af 2014. Det har givet en ketchupeffekt i form at stor travlhed hos håndværkerne i årets sidste måneder og tilsvarende mindre at lave for mange her i starten af det nye år, hvilket har medført fyresedler til op mod 3.850 håndværkere i landet.

- Det vi oplever er, at der er blevet meget større spring i tilbudspriserne fra de firmaer, der ikke har så meget at lave i forhold til dem, der har rigeligt med opgaver, fortæller bygningskonstruktør Thomas Vester, der er partner i firmaet Compara, som rådgiver private husejere om tag- og facadeprojekter.
- Vi havde for nylig en tagsag, som jeg skønnede til mellem 275.000 og 325.000 kr. Da buddene på opgaven kom ind, var det laveste på 300.000, det næste var ca. 60.000 kr. højere, og så lå der hele tre bud på omkring 480.000 kr. Det er helt usædvanligt med så stort et spænd i priserne, men det skyldes, at nogle entreprenører er ret sultne lige nu, mens andre har mange ordrer og derfor beregner deres tilbudspriser med en rigelig margin, siger Thomas Vester.

- Hos Compara har vi et stort netværk af håndværkere og entreprenører, som vi kan trække på og et system, hvor firmaerne kan melde ind til os om de har ledig kapacitet, så når vi går ud og henter priser ind for bygherren, ved vi på forhånd, hvem der kan tænkes at komme med fordelagtige tilbud, forklarer Thomas Vester.

Stigende priser henover sommeren
Et yderligere incitament til at få sat gang i tagprojektet nu, er de mange store projekter, der går i jorden i år, hvilket ifølge aktører i branchen kan føre til prisstigninger på omkring 5-10% henover sommeren.
Det gælder både offentlige kæmpeprojekter som supersygehuse, Femernbroen, letbane på Ring 3 udenfor København samt store byggerier i Københavnsområdet, blandt andet formentlig et stort, nyt stadion i Køge og udbygningen af nye bydele i selve hovedstaden.
Selv om der er tale om store byggerier, vil de trække kapacitet ud af hele byggebranchen, hvilket kan vil føre til stigende priser på både arbejdsløn og materialer, når boligejere skal have lavet reparationer og forbedringer på boligen.

Mildt vejr gør det muligt at arbejde ude
Idéen om at komme hurtigt i gang med byggeprojekter på huset understøttes også af det milde vintervejr vi har i øjeblikket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut bliver vinterens gennemsnitstemperatur på 2,5 plusgrader, og det gør det meget nemmere at arbejde udendørs nu og her, hvor byggeriet i andre år har været lammet af kulde og sne på det tilsvarende tidspunkt.


Relevant information

Beregn prisen på et nyt tag
http://www.compara.dk/pris-nyt-tag


Billeder


Pressekontakt

Casper Schneidereit
  +45 32 10 10 77
  +45 53 33 53 53

Firma

Compara A/S
Telefonvej 6
2860 Søborg, Danmark

  32101077
  53335353

http://www.compara.dk

Modtag nyheder fra Compara A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater