Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/02-15   -   Pressemeddelelse

Elever sender sms´er om mobning i ny kampagne



100 folkeskoler i København og Århus kan nu booke et gratis mobbestop-møde som en del af kampagnen Bland dig IKKE udenom.

Når mobbestop-kampagnen 'Bland dig IKKE udenom' besøger 100 skoler i Storkøbenhavn og Århus og omegn i løbet af foråret, vil eleverne sidde klar med deres mobiltelefoner. De kan nemlig fortælle om deres oplevelser med mobning ved at sende anonyme sms'er op til en storskærm, hvorfra ordstyreren kan bringe deres input ind i debatten med eleverne. Eleverne kan også bruge deres mobiltelefon til at deltage i anonyme sms-spørgsmål om mobningens omfang på deres egen skole.

"Mobbestop-kampagnen gør brug af sms'er som dialogform, da erfaringen viser, at det får flere elever til at deltage aktivt, når de ikke behøver at rejse sig op foran kammeraterne for at fortælle om deres oplevelser med mobning," siger Nicola Boserup, projektleder i foreningen YouGlobe, der har udviklet kampagnen "˜Mobbestop - bland dig IKKE udenom' med støtte fra TrygFonden og mobbefaglig bistand fra Red Barnet.

Formålet med kampagnen er at forebygge mobning og give eleverne nogle konkrete redskaber til at sige fra og hjælpe hinanden, når de oplever mobning. Efter møderne kan klasserne arbejde videre med mobning og samværsregler via et klassesæt, som stilles gratis til rådighed for alle skoler i landet via mobbestop.dk.

Dialogmødet er målrettet grundskoles mellemtrin og passer ind i emneområdet Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet Sundhed og trivsel. Det er gratis at få besøg af mobbestop-mødet, som kan bookes via mobbestop.dk

Billeder


Pressekontakt

Nicola Boserup
Projektleder
  +45 26 83 06 53

Firma

Foreningen YouGlobe
Kødboderne 18, 1.
1714 København V, Danmark

  29931282

www.youglobe.dk

Modtag nyheder fra Foreningen YouGlobe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire