Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/02-15   -   Pressemeddelelse

Analyse: Derfor blev Endomondo en succes

30 millioner mennesker verden over har downloadet Endomondo, en af Danmarks mest populære apps nogensinde. Nu er virksomheden og appen solgt til amerikanske Under Armour for 575 mio. danske kroner. Men hvordan har fitness-appen fået denne uovertrufne succes? Det giver mobil- og appspecialist Brian Egerup Kjærulff her en analyse af.

"En god app er ikke i sig selv tilstrækkeligt. For at få succes med en app skal den også markedsføres klogt" mener Brian Egerup Kjærulff, der er direktør og medstifter af mobil- og app-optimeringsbureauet, Mobtimizers.

Det er tydeligt at se, at Endomondo løbende forbedrer appen ud fra reviews og feedback fra brugerne, siger han.

Appen skal ramme et behov

"Først og fremmest skal appen ramme et behov hos målgruppen. Stifterne af Endomondo været blandt de første, der fangede vores stigende behov for at måle og registrere os selv og vores performance, og de har formået at opbygge et community omkring træningen - Men derudover er det essentielt at virksomheden arbejder målrettet med både strategi, synlighed, engagement og optimering," fastslår Brian Egerup Kjærulff.

App-eksperten har taget et kig på fitness-appen og vurderer, at firmaet har arbejdet målrettet med både synlighed og engagement.

Appen skal være synlig

"På afstand kan vi ikke sige noget om Endomondos strategi eller deres arbejde med analyse, men vi kan drage nogle konklusioner om firmaets arbejde med appens synlighed og engagement," påpeger han.

Synlighed er ifølge Brian Egerup Kjærulff afgørende for at opnå downloads. Undersøgelser har vist, at de fleste apps bliver downloadet som resultat af en søgning i app-butikkernes søgemaskiner, mens anbefalinger fra netværket kommer ind på en andenplads.

"Endomondo har tilpasset metadata for deres apps til de lokale markeder/sprog. Dette ved vi af erfaring kan have en stor effekt på antallet af downloads. Derudover kan vi se, at Endomondo har arbejdet målrettet med synlighed ved at bruge søgeord effektivt i deres app beskrivelse, app preview video og screenshots. Appens indbyggede sociale aspekt og community er også med til at skabe synlighed," vurderer han.

Stifterne siger selv at de har været heldige at være fremhævet i app-butikkerne tidligt i forløbet, og at det har gjort en forskel for dem. Når man kigger på tallene i App Store, kan vi se at Endomondo appen "kun" ranker i top 10 i fitness-kategorien i 25 lande, men det er overraskende at se at appen har ligget uden for top 30 i fitness-kategorien i deres største marked, USA, de seneste 3 år. Det viser at appen i høj grad spredes via word of mouth, og at appen er populær blandt løbere.

Appen skal engagere brugerne

Netop de indbyggede sociale aspekter er også en væsentlig parameter i appens evne til at engagere brugeren, noget der ifølge Brian Egerup Kjærulff er afgørende for en apps succes.

"Engagement driver flere downloads gennem word of mouth, og derudover er engagement vigtigt for forretningsgrundlaget, når appen som Endomondo er baseret på en gratis basisversion med betalte premiumfunktioner," forklarer han.

"Endomondo holder brugeren engageret med en stærk social funktion, hvor man kan dyrke sport og sætte mål for sig selv og sine venner. Det var grunden til at jeg selv skiftede til Endomondo. Det gør at appen får en viral effekt. Derudover holder appen dig fast i din træning ved at sende push beskeder og e-mails, hvis man stopper med at træne og bruge app'en."

Også Endomondos internationale fokus vurderes at have øget appens chancer for succes betydeligt.

Om Mobtimizers: Et nichebureau for mobil strategi og app-optimering

Mobtimizers er landets første nichebureau for mobil strategi og app-optimering. Bureauet, der har afdelinger i Hellerup og New York, er stiftet af Brian Egerup Kjærulff og Peter Munch Godtfredsen. I porteføljen er kunder som Arla, Coop og Danfoss, som bureauet hjælper med mobil- og app-strategi, analyse og optimering af deres mobile applikationer.

Om Brian Egerup Kjærulff
Har 15+ års erfaring med digital markedsføring, mobil strategi, analyse og optimering fra Danske Bank, Experian, og GE, samt eget bureau. Han har en uddannelse i e-business fra IT-universitetet, og er certificeret i mobile analytics fra Google.

Om Peter Munch Godtfredsen
Er app- og webudvikler og har som ansat på bureau været med til at udvikle web- og mobile løsninger til kunder som Accenture, Land Rover, Levis & Burberry, Novo Nordisk & GlaxoSmithKline. Peters force er at omdanne analyse til kreative løsninger.

Billeder


Pressekontakt

Brian Egerup Kjærulff
Mobil- og app-specialist / CEO
  +4521152412
  +4521152412

Firma

Mobtimizers
Tuborgvej 5
2900 Hellerup, Danmark

  +45 21152412
  +45 21152412

http://mobtimizers.com

Modtag nyheder fra Mobtimizers på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire