Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-15   -   Pressemeddelelse

Ny roman behandler fordomsfrit og indsigtsfuldt forholdet mellem kristne og muslimer - pakket ind i en god historie

Forfatteren Michael Ford tilbragte som ung et år i Libanon kort efter seksdageskrigen og har siden fulgt situationen i Mellemøsten gennem mere end 40 år. De erfaringer trækker han på i sin nye roman Den 13. kriger, der er første bind i en trilogi, hvori han prøver at afdække, hvorfor det endte i dem og os. Han søger i stedet en vej mod fred.

En mand bliver indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling efter et sammenstød med en kronhjort. Hans tilstand er kritisk, og han er i koma. Det er umuligt at finde oplysninger på ham, og han får derfor navnet John Doe. Ufrivilligt bliver han stjernen i et reality-show, hvor der tælles ned til dag 40. Det er dagen, hvor lægerne vil slukke for respiratoren. Sammenstødet med hjorten vækker Johns slumrende hukommelse, og i komatilstanden gennemlever han sit dramatiske liv, der har udspillet sig i både Norden og Mellemøsten.

Der er tale om fiktion, men fortællingen trækker i høj grad på Michael Fords år i Beirut, hvor han som Danmarksmester i tennis og gennem sit dobbelte danske og engelske statsborgerskab fik adgang til den franske og arabiske overklasse.

"Mange af personerne i bogen er inspireret af personer og forhold, jeg oplevede i det års lynkursus i virkelighedsorientering," udtaler Michael Ford, "Det kickstartede også min livslange interesse for geopolitik og især mellemøstlige forhold."

Michael Ford har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 40 år. Han har desuden været teaterdirektør, forlægger, underviser og skoleleder. Han underviser fortsat på 15. år på en arabisk friskole i Helsingør, hvor han således har integrationsspørgsmål inde på livet hver dag.

Den 13. kriger udkommer på forlaget Egolibris d. 1. april.

Billeder


Pressekontakt

Eva Götzsche
  86511900
  20304082

Firma

Forlaget EgoLibris
Allerødvej 30
3450 Allerød, Danmark

  86511900
  20304082

www.egolibris.com

Modtag nyheder fra Forlaget EgoLibris på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire