Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-16   -   Pressemeddelelse

Nyd et smukt flammehav i dansk pejsenyhed



Pejseindsatsen Scan-Line Prestige fra Heta i Lemvig er danskproduceret kvalitet med stil og finish

Nu lancerer Heta en ny pejseindsats, som med 4 forskellige modeller giver alle muligheder for en elegant løsning i boligen. Stil, kvalitet og ydelse når et nyt niveau med Scan-Line Prestige, der er dansk designet, udviklet og produceret i Lemvig. Designlinjerne er rene og stramme, så de matcher moderne indretning. Og med dobbeltglas på siderne af 3 modeller kan man let nyde udsigten til et smukt flammebillede.

Helstøbt kvalitet og ren forbrænding
Der er gods i den nye Prestige pejseindsats, hvor alle udvendige overflader er af massiv støbejern i en finish med fin struktur. Den ekstraordinære kvalitet går igen i brændkammeret, som med en bredde på 61 cm kan tage store stykker træ og effektivt forbrænde over 2 kg ad gangen.

En høj kapacitet for en pejs i kraft af Heta's miljøvenlige Clean Burn teknologi, der giver en helt ren forbrænding med en udnyttelsesgrad på 79%. De dobbelte lag glas på siderne har en isolerende effekt, der sikrer en ekstra høj temperatur i brændkammeret og holder glassene rene. Betjeningen er enkel med glidende og lydløs åbning af lågen.

Til små og store varmebehov
De nye pejseindsatse har en effekt på mellem 5 og 14 kW. Dermed kan både mindre og større varmebehov opfyldes - med kapacitet til at opvarme et boligareal på op til 140 m2. Alle modeller er forberedt for friskluftstilførsel fra indsatsens bund eller bagside.

Heta Scan-Line Prestige serien er i handelen fra 3. oktober 2016, og priserne starter ved 16.595 kr. for model A med frontglas. Varianterne med 1 sideglas til enten højre eller venstre er set til 18.795 kr., mens modellen med 2 sideglas er set til 21.125 kr.

Mere information og henvisning til nærmeste forhandler på heta.dk.

Billeder


Pressekontakt

Christian Andersen
  96 63 06 19

Firma

Heta A/S
Jupitervej 22
7620 Lemvig, Danmark


www.heta.dk

Modtag nyheder fra Heta A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire