Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-15   -   Pressemeddelelse

Nye CE-mærkninger inden for stålbranchen

Den nye CE-mærkninger i stålbranchen betyder, at man som bygherre kan risikere dyre omkostninger, hvis disse mærkninger ikke overholdes. AMU Fyn udbyder derfor uddannelsen som svejsekoordinator, hvor der bliver undervist i de svejsetekniske konsekvenser.

I 2014 blev en ny EU forordning indført, hvor alle stål- og aluminiums byggevarer, der indgår i bygninger og anlægskonstruktioner, skal CE-mærkes. Dog er der mange bygherrer samt rådgivere, der endnu ikke er helt sikker på denne nye lov, og det kan ende med dyre omkostninger.

For at undgå de dyre omkostninger er det vigtigt at gøre sig bevidst omkring den nye EU forordning og efterleve kravene. Netop derfor udbyder AMU-Fyn uddannelsen som svejsekoordinator, hvor der gives indsigt i det svejsetekniske samt de konsekvenser, de nye CE-mærkninger medfører.

Svejsekoordinator med fokus på de skærpede krav

Det er naturligvis utroligt vigtigt, at kursisterne får en grundig og fyldestgørende indsigt i det tekniske aspekt af Svejsekoordinatoruddannelsen, men det er mindst lige så essentielt, at der bliver gjort opmærksom på de nye CE-mærkninger. Disse CE-mærkninger betyder, at alle byggevarer i aluminium og stål, der indgår i bygninger og anlægskonstruktioner, skal CE-mærkes.

Uddannelsen har en varighed på 30 dage og henvender sig til alle virksomheder, der fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og er nødsaget til at skulle CE-mærke produkter i henhold til DS/EN 1090-serien. Uddannelsen forløber over 8 moduler, og der uddeles et AMU-bevis, når hvert modul er bestået og gennemført. Når hele uddannelsen er bestået, udstedes et bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.


Pressekontakt

Torben Hjort
Presseansvarlig
  6613 6670

Firma

Amu Fyn
Petersmindevej 50
5000 Odense C, Danmark

  6613 6670

http://amu-fyn.dk/

Modtag nyheder fra AMU-Fyn på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire