Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/11-16   -   Pressemeddelelse

Donald Trumps motorcykel til salg i Randers!



Blandt de 150 motorcykler til salg på auktion i weekenden står der nemlig éen, der er totalt Trump. Campen Auktioners HPU chopper er nemlig fuldstændig unik, den er baseret på ærkeamerikansk teknik fra Harley Davidson og den er alt andet end diskret.

Intet kunne være mere passende end denne for den nyvalgte amerikanske præsident, der godt nok har en forgyldt chopper i forvejen, men jo må have noget at fejre nu. "Det kan da godt være han ikke kommer selv på søndag, men så kan han jo byde online sammen med de andre udenlandske bydere", smiler auktionarius Finn Campen.

Der er i hvert fald linet op i lange baner i hallerne hos auktionshuset Campen Auktioner, der på søndag holder Danmarks største motorcykelauktion med maskiner for enhver smag, lige fra touring til sport, fra offroad til custom, fra nye til gamle.

Almindeligvis går efteråret ellers for at være en svær årstid for motorcykelsalget, men den tommelfingerregel gælder åbenbart ikke i Randers: "Jeg tror det skyldes, at vi også har fået en del såkaldt "nemme projekter" med på auktionen, og dem ved vi der er stor interesse for", fortæller Finn Campen. "Motorcyklister er i høj grad gør-det-selv-folk, der gerne vil have lidt at pusle om i vinteren, så deres nye maskiner er helt klar til foråret", mener den erfarne auktionarius.

Det er nu langt fra alle maskiner, der trænger til puslen, for den anden ende af skalaen er også repræsenteret: "Flere af maskinerne står jo nærmest som nye", fortæller Finn Campen, "og et par stykker af dem er så usædvanlige og sjældne, at vi forventer international interesse for dem".

Et af højdepunkterne er den yderst sjældne franske Voxan. Det franske mærke var et nationalt prestigeprojekt, der omkring årtusindskiftet forsøgte at sætte nationen på landkortet som en førende motorcykelproducent - men fejlede og gik konkurs. Inden fik de bygget et lille antal spektakulære maskiner, og auktionens Voxan er en af bare 50 af modellen Roadster.

Ligeså sjælden er den japanske Honda CB750 med original sidevogn: Motorcyklen er for længst blevet anerkendt som en japansk klassiker, men man ser dem meget sjældent med sidevogn - og da slet ikke en orignal fra Honda. Også her mener man, at der kun findes omkring 50 stykker verden over. Modellen CB750 er der i øvrigt flere af på auktionen, herunder en tidlig årgang 1970 med kun 10.000 miles på tælleren og i nærmest perfekt stand.

Er man til tidlige japanere, så kan auktionens Yamaha fra 1965 nok også løfte et øjenbryn hist og her: Den er fra den helt tidlige historie fra den senere kæmpestore japanske producent og en virkelig sjælden fugl. Finn Campen er alt i alt stolt af udvalget og ser frem til auktionsdagen, som auktionshuset har valgt at gøre lidt ekstra ud af: "Interessen har været overvældende og vi forventer et kæmpe rykind på dagen. Selvfølgelig er der også motorcykler til damer, men vi har alligevel valgt at gøre noget ekstra for det smukke køn: Sideløbende med motorcyklerne har vi nemlig en auktion for pelse også, og dem laver vi en speciel fremvisning af - så tag bare konen med ud at se på motorcykel", griner Finn Campen.


Relevant information

Link til film om MC'ere
http://bit.ly/2fHyfs8

Link til katalog med biler & MC vedr. auktion #689
http://bit.ly/2eWSfrn

Link til auktionshuset Campen Auktioner
http://www.campenauktioner.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Campen Auktioners eftf. A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Modtag nyheder fra Campen Auktioner på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater