Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/12-16   -   Pressemeddelelse

DeLaval i Vejle flytter til nye lokaler og sætter alt kontorinventar på auktion



Ligesom en bil med nogle kilometer på bagsmækken kan være et fornuftigt køb, er brugte kontormøbler blevet et hit for start-ups, mindre virksomheder eller private, der skal indrette sit hjemmekontor. Nu er chancen der for at supplere i kontor-kollektionen, når Vejle-virksomheden DeLaval sætter møbler og inventar fra sit tidligere domicil på auktion.

Hos Vejlevirksomheden DeLaval har man en defineret filosofi om bæredygtighed, ansvar og rentabilitet. Derfor var det helt naturligt for ledelsen, da beslutningen om flytning var truffet, at sende det, der har værdi, videre til næste generation af brugere.

Det er Campen Auktioner, der får ansvar for at bringe DeLavals inventar videre til nye brugere og budene er allerede i gang på den net-auktion, som Campen har etableret til opgaven. Både private og offentlige virksomheder samt privatpersoner deltager på lige fod på net-auktionen, og med et stort katalog er der rig mulighed for at gøre en god handel til billige penge.

Kataloget omfatter blandt andet ikoniske PH-lamper, Magnus Olsen mødeborde, velholdte hæve- sænkeborde og andre kvalitetsmøbler - men også værktøj, truck, filebænke, palleløftere m.m. fra produktionen er sat til salg.

Forventningen hos Campen er, at ikke mindst skoler vil være interesserede, idet skolereformen har skabt behov for flere gode arbejdspladser med hæve-sænke borde og mødefaciliteter til lærerne. Opstartsvirksomheder, som der er mange af i Trekantområdet, er også oplagte købere, lige som private, der blot vil supplere eller udskifte kontorstolen derhjemme.

Så hvis du ønsker at få foden under eget direktionsbord i privaten, eller din virksomhed netop står og mangler en gaffeltruck med ekstra lange stænker, så handler det om at klikke ind på Campen Auktioners hjemmeside før den 11. december klokken 20.00, hvor auktionen slutter. Indtil da finder du DeLavals i Vejles flytteauktion under Auktionsnummeret 892 på Campen Auktioners hjemmeside.


Relevant information

Link til auktionshuset Campen Auktioner
http://www.campenauktioner.dk/

Link til auktionskatalog nr. 692
http://bit.ly/2gTcxlM

Link til film fra seneste fysiske Campen Auktioner
http://bit.ly/2gTcMxd


Billeder


Pressekontakt

Annette Kjær
PR & Marketing Manager, Campen Auktioner A/S
  +45 22 543 543

Firma

Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Modtag nyheder fra Campen Auktioner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire