Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-18   -   Pressemeddelelse

Folkefest og hestekræfter – Kom til eksklusiv specialbilauktion ved Equitour Aalborg 2018



Mindst 27 eksklusive og unikke specialbiler kommer under hammeren, når Campen Auktioner fredag den 25. maj, i samarbejde med Equitour Aalborg 2018, afholder en stor eksklusiv specialbilauktion. Særligt fra auktionen kan fremhæves en sjælden Chevrolet Master Deluxe Cabriolet, der er kendt fra den seneste sæson af Badehotellet.

Fredag den 25. maj afholder Campen Auktioner en stor eksklusiv specialbilauktion i Vodskov nær Aalborg, hvor mindst 27 unikke og sjældne biler kommer under hammeren.

Auktionen bliver afviklet i samarbejde med Equitour Aalborg 2018, der løber af stablen fra den 23. til den 27. maj. Her vil der også være stort internationalt hestestævne, veteranbiltræf samt mange andre aktiviteter for hele familien.

- Når auktionen løber af stablen om fredagen sker det i de fantastiske omgivelser ved Equitour Aalborg, og Campen Auktioner glæder sig til at præsentere de mange spændende biler. Bilerne er helt unikke, og det er en enestående mulighed for at lave en god investering samtidig med, at man får en flot bil til både kørsel og udstilling, fortæller Finn Campen, Direktør og auktionarius ved Campen Auktioner, og han fortsætter:

- De sidste fem år har markedet for eksklusive biler været stigende, en stigning der forventes at fortsætte de næste mange år på grund af den stigende velstand i verden. Det betyder, at der er mulighed for at gøre en rigtig god forretning på auktionen.

Kendt fra TV-serien Badehotellet
- er katalognummer 4, en sjælden Chevrolet Master Deluxe 3,2 Cabriolet fra 1933. Bilen er med i den seneste sæson af Badehotellet, hvor det er Molin-parret, der ankommer til badehotellet i den. Ejeren af bilen Søren Sørensen købte den selv fra et dødsbo for cirka tre år siden, hvor den før har haft den samme ejer igennem mange år.

- Det der er fantastisk og specielt ved denne bil er, at det er en usædvanlig velkørende og sjælden bil, der fremtræder i perfekt stand. Jeg har ikke mødt andre biler, der hedder Master Deluxe Cabriolet i Danmark, så det er en unik bil, der kommer under hammeren den 25. maj, fortæller Søren Sørensen. Han fortsætter:

- Her får man mulighed for at investere i en skøn og gammel veteranbil, der kun vil stige i værdi, og som er perfekt til udstillinger og hyggeture. Bilen fremstår med en flot farvekombination og gamle originale sorte emalje nummerplader.

Praktisk information
Auktionen finder sted fredag den 25. maj Grindstedvej 54, 9310 Vodskov. Bilerne udstilles på pladsen fra den 23.-25. maj. Auktionen starter kl. 19.30 fredag aften og varer til cirka 21.30, hvorefter der er Campen afterparty.

Det er muligt at afgive forhåndsbud på vores hjemmeside www.campenauktioner.dk indtil torsdag den 24. maj kl. 21.00. Her kan man også se hele det spændende katalog og de mange andre auktioner, som vi har kørende lige nu.

Pressen er velkommen på dagen, hvor der vil være rig mulighed for at lave interviews med sælgere, købere og vores direktør og auktionarius Finn Campen. Der vil også være mange gode fotomuligheder, når bilerne bliver startet op, og når auktionen er i gang.

P.S. Der må frit benyttes tekster, fotos og grafik fra pressemeddelelse og auktionskatalog.


Relevant information

Link til auktionen
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/125539/1900-fysisk--eksklusiv-specialbilauktion--vodskov-/

Link til Equitour Aalborg 2018
https://equitour.dk/da/

Link til presserum Username image, Password bank
http://www.campenauktioner.dk/da/medier/presse-kommunikation


Billeder


Pressekontakt


Firma

Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Modtag nyheder fra Campen Auktioner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire