26/03-19
-
Pressemeddelelse
Gasolin-auktion og koncert med Søren Berlev: På lørdag kommer verdens største Gasolin-samling under hammeren i Randers
Nu på lørdag den 30. marts kommer verdens nok største Gasolin-auktion under hammeren, når Campen Auktioner holder stor fysisk auktion på Værket i Randers. Det er stadig muligt at få billetter til auktionen, der af samlere bliver beskrevet som en ”once in a lifetime” begivenhed, hvor Søren Berlev, tidligere trommeslager i Gasolin, også giver koncert med sit band Berlev's Rock ́n ́Roll Hotel.
Billetter til auktionen kan købes på Værkets hjemmeside, www.vaerket.dk. Gasolin-samlingen består af over 2.000 effekter, fordelt på mere end 1.000 katalognumre. Cirka 350 af de mest specielle effekter bliver solgt på den fysiske auktion på Værket på lørdag den 30. marts på adressen Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. De resterende effekter bliver efterfølgende solgt på tre forskellige netauktioner, der slutter søndag den 7. april fra klokken 19.00.
- Samlingen spænder over alt fra instrumenter til plakater, testtryk, promotion materiale, LP’er og platin-, guld- og sølvplader. Vi åbner dørene op for eftersyn på den fysiske auktion på Værket fra klokken 10.00 og frem til klokken 13.00, hvor auktionen starter. Vi forventer, at auktionen slutter cirka klokken 16.00, og har så åbent for udlevering to timer efter sidste hammerslag, fortæller Peter Lund, auktionarius ved Campen Auktioner. Han forsætter:
- Alle katalogerne kan findes på Campen Auktioners hjemmeside, www.campenauktioner.dk, hvor det allerede nu er muligt at forhåndsbyde.
Uudgivet album, fejltryk og platinplader
Af de mange sjældne, unikke og sjove effekter fra samlingen kan man særligt fremhæve Bjørn Uglebjergs trommesæt, et fejltryk af LP’en Gasolin’ ”Live i Skandinavien” og en af Gasolin’s første forstærkere, som de trak afsted med på deres vogn gennem Christianshavn. En af samlingens store kronjuveler er dog Katalognummer 148, en eftertragtet Gasolin’-plade, der kun eksisterer i dette ene eksemplar.
- LP’en blev trykt som en test for Gasolin’s pladeselskab, der vurderede, at den alligevel ikke skulle udgives. Den er stemplet med ”Cancelled” og er nok det mest sjældne af alle Gasolin’ albums. Den eneste af sin slags i verden. Den indeholder blandt andet sangene ”Highschool, ”Stop”, ”Let it flow” og ”Closer”, fortæller Peter lund, auktionarius ved Campen Auktioner. Han fortsætter:
- Derudover kan man særligt nævne katalognummer 11, en enestående Gibson Les Paul guitar med en enestående historie. Den oprindelige ejer var Phil Barret (Dr. Phil), der gennem en årrække spillede sammen med Kim Larsen. Den blev fra 1980-1990 brugt til blandt andet ”Midt om Natten” og ”Kim i Circus.” Den er selvfølgelig signeret af Phil Barret og har en lille tekst på bagsiden.
Praktisk information
Det er muligt at købe sidde- og ståpladser til den fysiske auktion på Værkets hjemmeside, www.vaerket.dk.
Pressen er velkommen på dagen, hvor der vil være rig mulighed for at lave interviews med købere, direktør og auktionarius Finn Campen samt Henrik Knudsen fra Memphis Mansion. Der vil også være mange gode fotomuligheder, da alle auktionseffekter er flot udstillet i lokalet både før, under og efter auktionen.
Den fysiske auktion på Værket består cirka af 350 af de mest unikke effekter fra samlingen. De resterende cirka 600 katalognumre sælges efterfølgende på tre forskellige netauktioner, der slutter den 7. april fra klokken 19.00. Alle auktionskatalogerne kan nu ses på Campen Auktioners hjemmeside, www.campenauktioner.dk.
Den fysiske auktion finder sted lørdag den 30. marts på Værket i Randers, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Eftersyn på effekterne er fra klokken 10.00 frem til auktionsstart klokken 13.00. Auktionen slutter omkring klokken 16.00. Herefter er der åbent for udlevering i yderligere to timer.
Kan du ikke være tilstede på den fysiske auktion på Værket den 30. marts, har du mulighed for at forhåndsbyde på nettet indtil fredag den 29. marts kl. 20.00. Du har også mulighed for at telefonbyde under den fysiske auktion, det kræver dog, at du har kontaktet Campen Auktioner inden fredag den 29. marts klokken 14.00. Skriv en mail til mail@campenauktioner.dk med byderinformation samt telefonnummer, som Campen Auktioner kan ringe til.
Eftersyn på netauktionerne finder sted på Memphis Mansion, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers, lørdag den 30. marts og søndag den 31. marts fra 10-18.
Auktionen er stablet på benene i endnu et samarbejde mellem Campen Auktioner og Henrik Knudsen, ejer af Memphis Mansion i Randers, der sidste år også afholdte en stor Elvis-auktion. Henrik Knudsen kendte Allan Sund og fungerer som konsulent for salget af effekterne.
Links:
Køb billetter til auktionen på Værkets hjemmeside:
https://vaerket.dk/arrangementer/gasolin-auktion/
Auktionskataloget til den fysiske auktion:
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/146211/2200-fysisk--auktion-over-gasolin-samling-momsfri--randers-/
Links til de tre netauktioner:
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/158118/2760-net--gasolin-netauktion-del-1-momsfri--randers-/
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/158121/2761-net--gasolin-netauktion-del-2-momsfri--randers-/
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/158123/2762-net--gasolin-netauktion-del-3-momsfri--randers-/
Relevant information
Køb billetter til auktionen på Værkets hjemmeside
https://vaerket.dk/arrangementer/gasolin-auktion/
Auktionskataloget til den fysiske auktion
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/146211/2200-fysisk--auktion-over-gasolin-samling-momsfri--randers-/
Campen Auktioners hjemmeside
https://www.campenauktioner.dk/