14/08-19
-
Pressemeddelelse
Stutteri under afvikling: Kom til eftersyn på unik online-auktion over enestående kollektion af avls- og sportsheste
Søndag den 18. august bliver en kollektion af 23 avls- og sportsheste fra Stutteri Lene Ibsen solgt på netauktion ved Campen Auktioner. Lørdag den 17. august kl. 11-14 er der eftersyn på auktionen, der omfatter heste med international og præstationsstærk afstamning. Eftersynet finder sted på Søderupvej 19, 6230 Rødekro, hvor dyrlæge Niels Guss Andersen også vil være tilstede.
Hestefolket i ind- og udland får søndag den 18. august en unik mulighed for at gøre et godt køb, når hele 23 heste med international afstamning fra Stutteri Lene Ibsen bliver solgt på netauktion på www.campenauktioner.dk.
- Lene Ibsen er en meget passioneret springhesteavler, der nu, bl.a. efter en længere sag med SKAT, har truffet den svære beslutning af afvikle sit stutteri. Hestene er alle avlet på præstationsstærke hoppestammer og nøje udvalgte hingste. Det gør, at hendes heste i dag kan findes på de nationale og internationale springbaner, fortæller Finn Campen, direktør og auktionarius ved Campen Auktioner. Han fortsætter:
- Vi synes, at det er en spændende kollektion, og vi er glade og stolte over, at Lene har valgt Campen Auktioner. Afviklingen af stutteriet er selvfølgelig også vemodigt, men vi er glade for, at vi kan hjælpe Lene med at få hendes heste godt videre på en ordentlig måde til andre avlere og sportsfolk.
Halvsøster til World Cup vinder 2016
I auktionskataloget kan man finde en kollektion, der omfatter en springpony, en springhest, fem føl, ti ungheste samt seks avlshopper, der er drægtige med yngre, internationale tophingste som Uricas vd Kattenvennen, Dual de HESP, Jewel Ask, Quarz Ask og den Bundechampionats aktuelle unge stjerne holtenerhingsten Catch.
- Særligt fra kataloget kan man nævne katalognummer 21, Westphaler avlshoppe, Classic, der er halvsøster til Corbinian (Steve Guerdat), som vandt World Cup 2016. Faren er Coupe de Coeur, der har været tysk mester tre gange. Hoppen er lige nu drægtig med topaktuelle Quarz Ask. fortæller Finn Campen og afslutter:
- Derudover er der afstamninger som I’m Special de Muze, Million Dollar, Colman, Hickstead White, Satisfaction FRK og mange andre, så der er rig mulighed for at gøre en god investering, når auktionen slutter på søndag den 18. august kl. 20.30.
Heste med gode resultater
Så sent som i sidste måned udmærkede en unghest fra Lene Ibsens stutteri sig i Belgien, da den 5-årige Balotelli Love, Baldini II/Quintero, sammen med sin ejer leverede fejlfrie rundet i den absolut hurtigste tid og vandt hele to youngster-klasser ved samme stævne, deriblandt finalen.
Både Balotelli Loves lillesøster (katalognummer 10) og storesøster (katalognummer 12) er at finde på auktionen.
Balotelli Love er desuden kvalificeret til unghestechampionats finalen på Blue Hors i oktober med næsthøjeste score.
Praktisk information
De 23 sportsheste fra Lene Ibsens stutteri bliver solgt på en netauktion, som kan findes på Campen Auktioners hjemmeside www.campenauktioner.dk.
Man kan byde på hestene online indtil søndag den 18. august kl. 20.30, hvor auktionen slutter.
Det er muligt at komme til eftersyn på hestene lørdag den 17. august kl. 11-14 på adressen Søderupvej 19, 6230 Rødekro. Her vil dyrlæge Niels Guss Andersen også være tilstede for at besvare spørgsmål om hestenes sundhed og røntgenkategori.
Pressen er velkommen til eftersynet, hvor der vil være gode fotomuligheder samt mulighed for at lave interviews.
Relevant information
Auktionskataloget
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/175938/3376-net--stutteri-afvikling--l--ibsen-springheste--r-dekro-/
Campen Auktioners hjemmeside
https://www.campenauktioner.dk/da
Firma
Campen Auktioners eftf. A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV,
Danmark
+45 22 71 55 55
+45 22 543 543
http://campenauktioner.dk