Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/11-20   -   Pressemeddelelse

Juleauktion på Valdemars Slot



Som noget helt ekstraordinært har familien på Valdemars Slot valgt at lave en oprydnings net-auktion via Campen Auktioner.

Familien bag Valdemars Slot, som har været i familiens eje i 11 generationer, slår i år dørene op på slottet til en oprydnings net-auktion.

Valdemars Slot er Danmarks største private bolig og råder over 8.000 m2 og ikke mindre end 17 badeværelser.

Louise Albinus fortæller, at der i forbindelse med overtagelsen af slottet er brug for en større oprydning på slottet, nøjagtig som dengang i 1993 da Niels lensbaron Iuel-Brockdorff og lensbaronesse Molisse vendte hjem fra England.

Denne gang foregår oprydningen dog på en noget anderledes facon, da det foregår via en net-auktion hos Campen Auktioner. De mange spændende emner som stammer fra slottet og tilhørende boliger er meget unikke, og der vil være mulighed for at erhverve sig alt fra antikviteter til julepynt.

I denne forbindelse vil der blive afholdt et eftersyn, hvor man kan nyde det utroligt flotte slot med den fantastiske beliggenhed og samtidig tage de mange emner der kommer på auktion i nærsyn.

Mange rariteter
Når man ser tingene der kommer på auktion, kan man slet ikke undgå at få lyst til at byde. Blandt de spændende ting kan nævnes mange fantastiske plankeborde, møbler, lysekroner, julepynt, vaser og lamper, service samt meget mere.

Katalog nummer 148 er f.eks. et flot massivt bord, det første møbel som Louise fik, da hun flyttede til England og som blev placeret i parrets entré. Nr. 156 er et ternet sofasæt fra hendes børne­værelse, som er betrukket med stof fra designeren Ralph Lauren.

Louise fortæller om tingene med en smittende begejstring og man forstår udmærket hendes stolthed over dette pragtfulde historiske sted som blev opført af Kong Christian 4. i årene fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar Christian.

Slottet er ikke tilgængeligt for offentligheden før juni 2021.

Kom til eftersyn på slottet
Lørdag den 28. november fra kl. 10.00 til kl. 15.00 vil der være mulighed for ved selvsyn, at betragte de mange spændende emner som kommer på auktion. Udlevering af købte effekter 4. & 5. december kl. 9.00-16.00.


Relevant information

Auktionskatalog del 1 af 4
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/247398/5460-net--valdemars-slot-del-1---m-bler-m-m---svendborg-/

Auktionskatalog del 2 af 4
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/247405/5461-net--valdemars-slot-del-2---juleauktion--svendborg-/

Campen Auktioners hjemmeside - Find alle 4 kataloger her
https://www.campenauktioner.dk/da


Billeder


Pressekontakt


Firma

Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Modtag nyheder fra Campen Auktioner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire