Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/03-15   -   Pressemeddelelse

Kagekongen sælger sin bilsamling - men beholder toppen af kransekagen



Igennem sin lange karriere som forretningsmand har Poul Spangsberg beskæftiget sig med alt fra kaniner, kager over kuglepenne. Han er dog mest kendt som Kagekongen bag Karen Volf-fabrikkerne, som han gjorde til Danmarks førende småkageproducent. Til gengæld er han væsentligt mindre kendt som bilsamler.

Poul Spangsberg har ikke desto mindre samlet klassiske biler i så mange år, at han selv spøger med, at han ikke længere kan huske bilernes historie. Derfor har han efter moden overvejelse besluttet at sælge sin bilsamling. Toppen af kransekagen beholder han dog, for han nænner ikke at skille sig af med sin sjældne Packard eller flotte Mercedes 190.

Alligevel er det ikke bare krummerne fra de riges bord, der bliver solgt fra: Samlingen består af alt fra Rolls-Royce til Cadillac, fra Jaguar til Triumph, fra Porsche til Mercedes, og mange af dem har den nu 86-årige forretningsmand valgt at sætte til salg på én gang. Opgaven er gået til det jyske auktionshus Campen Auktioner i Randers, hvis forårsauktion for klassiske biler er ved at blive en tradition.

"Vi er stolte over at Poul Spangsberg har valgt at sælge hos os", siger auktionarius Finn Campen, der glæder sig til at svinge hammeren over Spangsbergs biler. "Dels har Poul en fin og bred samling biler, der nok skal tiltrække mange interesserede købere, dels har hans samling fået flere sælgere ud af busken, så tilmeldingerne til auktionen stiger stadig".

Der er i skrivende stund over 50 biler tilmeldt, og de dyreste forventes at gå for omkring en halv million kroner.

Auktionen finder sted 29. marts 2015 kl. 11 hos Campen Auktioner i Randers.

---

Billedgengivelse fra link og fotos tilladt med gengivelse af Claus Ebberfeld, ViaRETRO.com som fotograf.

Relevant information

Historien om forretningsmanden Poul Spangsberg
http://www.viaretro.com/2015/03/spangsberg/

Film fra hele samlingen
https://www.youtube.com/watch?v=p4Cwoqa42kY

Spangsberg, Kagekongens bilsamling
http://www.viaretro.com/campen-auktioner-2015/


Billeder


Pressekontakt

Annette Kjaer Scroggins
Communications & Marketing Manager
  +45 26 24 26 68

Firma

Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Modtag nyheder fra Campen Auktioner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire