Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-15   -   Pressemeddelelse

Youth For Understanding Danmark får gennemgribende designændring

I 55 år har Youth For Understanding Danmark (YFU Danmark) sendt og modtaget unge mennesker, der vil udvide deres horisont, lære nye kulturer at kende og vokse som mennesker. Logoet på de breve der er sendt ud, og på de brochurer, der er læst gennem tiderne har været skiftet et par gange før - og nu er tiden moden igen, da YFU har gennemgået stor vækst og mange interne ændringer.

Fornyelsen af brandet, der er initieret fra YFUs internationale sekretariat i Washington, kommer på et kærkomment tidspunkt for YFU Danmark, da den falder samtidigt med projekt-ansættelsen af en kommunikationsansvarlig, Jakob Rosenfeldt, der netop har til opgave at implementere det nye brand i Danmark.

"Den nye moderne designline og logo sikrer et globalt genkendeligt brand, vores fælles mål og øget synlighed. Det betyder at uanset hvor vores studenter, frivillige og værtsfamilier møder os, bliver de mødt af det samme udtryk. Det giver en enorm tryghed. De enkelte elementer (logo, designlinie, farve, ikoner mm), der udgør det nye brand understreger YFUs stærke historie, samt den transformation og vækst YFU har gennemgået de sidste mange år." Jakob Rosenfeldt, Kommunikationsansvarlig
Farven, 'royal purple', er i sit møde mellem blå (rolig, stabilitet, rationalitet) og rød (medfølelse, kærlighed, energi), for os et godt symbol på mødet mellem de modsætninger, der udgør en essentiel del af YFU Danmarks eksistensgrundlag. For selvom YFU brandet har gennemgået store ændringer, har vores kerne ikke ændret sig. Vi er, og vil fortsat være, sat i verden for at sikre udbredelsen af mellemfolkelig forståelse:

"Når vi sender unge danskere ud i verden og modtager udenlandske udvekslingsstudenter her i landet, er det ikke bare for eventyrets skyld. Det kan måske være begyndelsen - men i sidste handler det om at forkorte afstanden mellem kulturer: Udenlandske studerende vender hjem med et stykke af den danske kultur i deres bagage efter et år hos rummelige og interesserede danske familier, og under deres ophold rundt om i hele verden er de danske studerende ambassadører for den danske kultur." - Niels Johan, Generalsekretær for YFU Danmark.

Den nye designlinje vil blive præsenteret på et internt møde fredag d. 20/3 kl 20.00. Interesserede journalister og pressefolk kan kontakte Jakob Rosenfeldt for adgang.

Pressekontakt

Jakob Rosenfeldt
Kommunikationsansvarlig
  64763006
Niels Johan Geil
General Sekretær
  63 40 80 80

Firma

Youth For Understanding Danmark
Stationsvej 4
Tommerup St, Danmark

  64763006

www.yfu.dk

Modtag nyheder fra Youth For Understanding Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire