14/04-15
-
Pressemeddelelse
Minister belønner godt undervisningsmiljø med 4 x 25.000 kroner
Maribo, Greve, Haderslev og Vejle modtager anerkendelse, diplom og penge fra Undervisningsminister Christine Antorini.
Vinderne af undervisningsmiljøprisen 2015 blev i dag offentliggjort. Undervisningsminister Christine Antorini overrakte diplomer, håndtryk og rosende ord til vinderne, ved en højtidelighed i Undervisningsministeriet. Med prisen følger en check på 25.000 kroner til hver af de 4 vindere.
Undervisningsprisen uddeles 1 gang om året i 4 kategorier. Prisen gives til uddannelsessteder som har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø.
Dansk Center for Undervisningsmiljø indstiller kandidater til prisen på baggrund af uddannelsesstedernes egne ansøgninger.
Vinderne i 2015 er
· Haderslev Handelsskole/Det Blå Gymnasium (gymnasiale uddannelser)
· Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup (øvrige ungdomsuddannelser)
· Maribo Skole Østofteafdelingen (grundskoler)
· Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, University College Lillebælt (videregående uddannelser)
Uddybende omtale og billeder
www.dcum.dk/vindere-2015
Pressekontakt
Christian Rudbeck
+45 72 26 54 04
Firma
DCUM
Blommevej 40
8930 Randers,
Danmark
72265404
72265404
www.dcum.dk