Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/01-17   -   Pressemeddelelse

Bowie - en hyldest koncert



"Det er med kæmpe stor glæde at vi kan præsentere dette unikke og helt specielle show til Pavillonen og som passer helt perfekt til kulturby året i 2017. Det bliver en helt fantastisk aften en af dem man referer til bag efter som noget helt unikt hvor de små hår rejser sig og du bare bliver taget med på en nostalgisk rejse - det er simpelthen fantastisk at dette kan lade sig gøre i Grenaa" udtaler Direktør for Pavillonen Jesper Jul

En eksklusiv oplevelse med BAAL og en række gæster
18 jan 2017 kl 20.00

Bandet BAAL fejrer at David Bowie til januar kunne have været blevet 70 år - det gør de med alle hans stærke sange og en række prominente solister fra den danske musikscene eks. Steen Jørgensen (sort sol) - Allan Vegenfeldt (The Sandmen) - Bjørn Fjæstad (BAAL og masser af teaterforestillinger) - Dicte - Kira Skov (Kira & The Kindred spirits) - Claus Hempler (Fielfraz) med flere.

Året 2017 er kulturår for Århus, hele region midt og Norddjurs kommune. Derfor er denne unikke og helt exceptionelle koncert den perfekte mulighed for her i Norddjurs at indlede kulturby-året med et brag og med maner og ikke mindst et sangkatalog fra aller øverste hylde.

David Bowie var kendt som en evigt nyskabende musikalsk kamæleon med en nærmest umenneskelig skarp sans for detalje, kvalitet og timing. Han har stået bag en lang række udødelige sange og har som musiker og stil-ikon inspireret folk over hele verden. Han har lagt kimen til genrer som Glamrock, Punk, New Wave m.m. og så har han lavet soundtracket til en masse menneskers ungdom og liv.

D. 8. januar ville David Bowie være fyldt 70 år.

Derfor skal han selvfølgelig hyldes med en helt unik aften, hvor nogle af landets bedste sangere vil fortolke de udødelige sange fra hele karrieren.

De medvirkende solister er:
- Steen Jørgensen (sort sol)
- Kira Skov (Kira & The Kindred spirits)
- Allan Vegenfeldt (The Sandmen)
- Claus Hempler (Fielfraz)
- Bjørn Fjæstad (BAAL og masser af teaterforestillinger)
- Dicte
- Frederik Vedersøe (Eclectic Moniker)
- Steffen Westmark (The Blue Van)


Aftenens Backing Band er ingen mindre end BAAL:
- Henrik Melander - Klaver, keyboards, kor
- Morten Lundsgaard - Guitar
- Troels Skjærbæk - Bas, kor
- Kenni Andy Jørgensen - Trommer
- Featuring/ Lars Skjærbæk - Guitar m.m.

Billeder


Pressekontakt

Jesper Jul
  +45 86 32 16 33

Firma

Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa, Danmark

  86321633
  86321633

www.pavillonen.dk

Modtag nyheder fra Pavillonen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire