Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/04-15   -   Pressemeddelelse

Kunstudstilling med Michael Illo i Pavillonen



Eksklusiv kunstudstilling med Michael Illo - trommeslageren fra The Sandmen - for første gang i Jylland

Eksklusiv kunstudstilling med trommeslageren fra The Sandmen
Fernisering : Fredag d. 17. april kl. 17.00 - hvor kunstneren vil være til stede.
Fri entre inkl. et glas vin

Michael Illo, professionel billedkunstner og trommeslager i bandet The Sandmen udstiller helt ekstraordinært i Pavillonen fra d. 17. april til d. 3. maj. For første gang nogensinde udstiller Michael Illo i Jylland, og kommer i den forbindelse til Pavillonen i Grenaa. Michael Illos kunst er endnu ikke så udbredt, så vi er derfor endnu mere stolte over at have hans kunst hængende i Pavillonen. Michael Illo vil selv være til stede ved ferniseringen, så det vil være muligt at få en snak med kunstneren.

"Vi er meget glade for at kunne præsentere Michael Illos Jyllands-debut som billedkunstner. Michael har i det stille udviklet sig som billedkunstner uden for offentlighedens søgelys til et meget interessant niveau, og er nu parat til offentlige øje i Jylland. Samtidig passer Michaels mix af den rå musik og billedkunsten rigtig godt til Pavillonen som bredt favnende Kulturhus" udtaler Jesper Jul, leder af Pavillonen.

Udstillingen ligger i naturlig sammenhæng med The Sandmens koncert i Pavillonen d. 30. april kl. 20.00.

Kunsten

Michael Illo er en Københavnsk maler og musiker. Han har spillet musik siden slut 70erne og blandt andet startet The Sandmen. I en årrække for 20 år siden boede Michael Illo på et nedlagt Københavnsk skibsværft sammen med en masse billedkunstnere. Det var et meget inspirerende miljø med en masse kunst der pegede i forskellige retninger. Illos billeder er oftest meget figurative, og gerne udsmykket med tegn og symboler, som kommenterer og fortæller historien. Han betragter selv malerierne som underjordiske, og den skjulte og mytiske virkelighed før virkeligheden er hans kilde og kæphest. Malerierne er også ofte en kommentar til tiden i den lidt omvendte forstand: fortidens syn på fremtiden."

Musikken

Michael Illo var med helt fra starten i The Sandmen. Denmarks bedste Rockband, som mange betegner dem, blev dannet i København i 1985. Michael Illo har været fast trommeslager i bandet siden begyndelsen i 1985 til opløsningen i 1995, og igen ved gendannelsen i 2003. Med The Sandmen har Michael Illo spillet på legendariske klubber i USA, og har hovedsageligt kun spillet engelsksproget. The Sandmen er kendt for hits som "5 minutes past loneliness" og " House in the Country". I 2014 udgav de det anmelderoste album "Den bedste dag", som er det første og hidtil eneste album på dansk.

Udstillinger

Starving Artists
Bomhuset
A-huset
Artifact
Galleri Hegnhøj & Blyme
Soloudstillinger:
Galleri Gabr
Oxholm Gallery

Diskografi - The Sandmen
· The Sandmen (Garden Records, 1987)
· Western Blood (Garden Records, 1988)
· Western Blood (US version) (A&M, 1989)
· Gimme Gimme (Garden Records, 1990)
· Sleepyhead (EMI, 1992)
· Live (EMI, 1993)
· In The House Of Secrets (EMI, 1994)
· Beauties and Beasts (Best of + rarities) (EMI, 2003)
· White Trash Red Front (EMI, 2006)
· Shine (EMI, 2008)
· Live In Copenhagen (NMS, 2012)
· Den Bedste Dag (Universal, 2014)

Udstillingen kan ses i Pavillonen frem til den 3. maj i Foyeren - der er fri entre

Billeder


Pressekontakt

Jesper Jul
  +45 86 32 16 33

Firma

Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa, Danmark

  86321633
  86321633

www.pavillonen.dk

Modtag nyheder fra Pavillonen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire