Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/04-15   -   Pressemeddelelse

Nyt tag kan være overflødigt

Et nyt tag er en af de allerstørste udgifter for husejere. Men tit er det slet ikke nødvendigt at skifte det gamle tag. Ofte kan taget holde 10-15 år mere, hvis det bliver renset og malet, fordi det får en ny og meget slidstærk overflade. Og til en pris der er helt nede omkring en femtedel af, hvad et nyt tag koster.

"På den måde kan boligejerne skubbe den store udgift til det nye tag i adskillige år, samtidig ser taget fint og nyt ud og løfter hele husets udseende markant. Det er svært at sælge et hus med et slidt tag, og det kan også i nogle tilfælde være svært at få pengene til et nyt tag hjem, når du sælger huset. Men hvis du i stedet renoverer taget, kan det være medvirkende til, at huset sælges hurtigere. Nogle gange anbefaler vi, at kunderne får skiftet udvalgte tagplader, for hvis resten af taget er i orden, er der jo ingen grund til at skifte det", fortæller Henrik Bau, konsulent Dansk Byggeri Tagmalerforeningen.

Dog fraråder tagmalerne en renovering, hvis taget i forvejen er for nedslidt. Asbestholdige eternittage er normalt meget stærke, men hvis der er mange skader og revner, som er tegn på frostsprængninger, så er det en god idé at skifte hele taget med det samme frem for at renovere.

Problemerne med de gamle tage opstår, når mos og alger har sat sig fast på taget og vokser ned i tagpladerne. For når taget fryser, sprænger algerne og ødelægger taget. Men selv et tag med mos- og alge-problemer, kan reddes med en grundig renovering. Her fjernes alt snavs, mos og alger, og taget får en grundbehandling og males til sidst. På den måde opnås en ny meget slidstærk overflade, som skyer vand, skidt og snavs.

Billeder


Pressekontakt

Henrik Bau
Konsulent Dansk Byggeri Tagmalerforeningen
  72 16 01 62
Danny Kromanne
Bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri
  40 34 19 19

Firma

Dansk Byggeri Tagmalerforeningen
Nørre Voldgade 106
1358 København K, Danmark


http://www.tagmalerforening.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire