15/04-15
-
Pressemeddelelse
Begyndende væksteventyr for den danske drone industri
Droner er andet end farlige dræberrobotter. Ifølge EU kan der frem til 2015 blive skabt op til 150.000 arbejdspladser relateret til dronerne, og denne efterspørgsel mærker bl.a. den danske virksomhed UAV Components, der på 1 år har rundet million omsætning og udvidet med mere end 1.000 m2 produktion i Danmark.
Mange virksomheder har store visioner for brugen af droner til bl.a. levering af pakker, pizza og som værktøj til at transformere landbruget i en mere bæredygtig retning. Før denne vision kan opnås, konkluderer en nylig EU rapport, at der bl.a. er behov for mere sikre droner. Nogle af de typiske sikkerhedsfaktorer handler om, hvordan man undgår, at dronerne forstyrrer flytrafikken, at de ikke kolliderer med ejendomme, og at de ikke pludseligt styrter ned i en menneskemængde.
Denne efterspørgsel mærker den danske virksomhed UAV Components ApS, der leverer komponenter til droner. Virksomheden har på under 1 år rundet million omsætning og udvidet med 1000 m2 kontor og produktion i Danmark for at kunne håndtere den stigende efterspørgsel. Virksomheden leverer i dag komponenter til verdens største drone producenter, og ambitionen er at kunne være med til at skabe verdens mest sikre droner, som derved kan hjælpe med at øge relevansen for anvendelsen af droner.
For et lille land som Danmark ligger der stor potentiale i at fokusere på sikkerhedsaspektet af dronerne gennem bl.a. øremærkede forskningsmidler og tilpasninger af den nuværende lovgivning, så den i højere grad fremmer efterspørgslen efter nye innovationer, som forbedrer sikkerheden. Dette kan sammen med det nyligt etablerede UAS Test Center i Odense Lufthavn betyde, at Danmark kan blive hjemsted for en del af en industri i rivende udvikling, som derved også bliver kan sikre jobskabelse inden for bl.a. produktion og udvikling.
Pressekontakt
Johan Nielsen
22471929