16/04-15
-
Pressemeddelelse
Nu ruller køkkenet ud med sommerglad mad
Nyt udekøkken i børstet stål har kvaliteten til skønne madoplevelser under åben himmel
Purus Garden er et nyt, mobilt udekøkken i rustfrit stål, designet til at forberede og tilberede måltider i det fri. Et perfekt supplement til havegrillen og bålstedet med stor bordplade, hylder med god opbevaringsplads - og stålvask med nem vandtilslutning og afløb.
Udekøkkenet er let at rulle hen til den plads på terrassen eller i haven, hvor maden skal laves. Vandet kobles hurtigt til hanen med Gardena-systemet, som mange haveejere har på deres vandslange.
Et naturligt samlingspunkt
Samvær er med til at gøre madlavning speciel, og med Purus Garden kan alle blive udendørs og hygge sig sammen. Det slanke design i stål er stærkt og stabilt. Samtidig er der god plads til at arbejde, og hylderne kan rumme alt, hvad der skal bruges til maden.
De rustfri flader i børstet stål er kraftige og vandafvisende, så udekøkkenet er nemt at holde rent og i topform under hele madlavningen.
Ekstra muligheder
Er der brug for mere afsætningsplads, fås en stærk hylde som ekstraudstyr. Hylden er let at hænge på udekøkkenet, som også kan suppleres med et specielt skærebræt og et vejrbestandigt overtræk.
Purus er bl.a. kendt for sin produktion af at stort program i rustfri sanitet i mere end 50 år. Purus Garden, der leveres færdigmonteret fra fabrikken i Sverige, er set til priser fra 9.995 kr inkl. moms.
Yderligere oplysninger på purus.dk og i byggemarkeder.
Pressekontakt
Birger Christensen
46 16 19 19
Firma
Purus A/S
Ejby Industrivej 40
2600 Glostrup,
Danmark
46 16 19 19
www.purus.dk