Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/02-16   -   Pressemeddelelse

Brammer solgte 42 millioner lejer i 2015

Europas førende leverandør af produkter og serviceydelser til industrien fejrer en milepæl af de helt store: 42.000.000 solgte lejer i 2015.

Brammer er Europas største distributør af lejer til MRO-markedet med mere end 10 millioner på lager. Lejer er rygraden i enhver fabrikants produktionslinje og udgør derfor en betydelig andel af drifts- og vedligeholdelsesbudgettet. Industrivirksomheder bestræber sig altid på at nedbringe omkostninger på en måde, hvor deres produkter opretholder både kvalitet og tilgængelighed. Brammer samarbejder med sine kunder om at opnå forbedringer på alle tre områder. Som Europas største distributør har Brammer et netværk og en køberstyrke, der gør virksomheden i stand til at levere praktisk talt alt til MRO-markedet fra en og samme kilde - med økonomiske fordele for kunderne.

Brammer er den foretrukne leverandør af lejer for over 100.000 kunder fra førende multinationale produktionsvirksomheder til små, specialiserede ingeniør- og fabrikationsvirksomheder og på tværs af alle de primære industriområder i Europa.

Hvert år leverer Brammer flere lejer til MRO-markedet i Europa end nogen anden distributør. Med baggrund i Brammers størrelse tilbyder virksomheden det mest omfattende sortiment af lejer i Europa og er den eneste autoriserede distributør af alle fem førende lejeproducenter: FAG, INA, NSK, SKF og Timken. Dette betyder også, at Brammers kunder kan drage fordel af de konkurrencedygtige priser som følge af den betydelige købekraft.

Da Brammers kunder fokuserer stærkere end før på at reducere omkostningen forbundet med styring af deres lagerbeholdning af lejer, har mange virksomheder mindsket lageret. De små lagre medfører et behov for flere og hurtigere leverancer fra deres distributør. Kunderne forsøger også at forbedre vedligeholdelsen af lejerne, så delene opnår maksimal levetid og virksomheden fastholder den optimale produktivitet med så få og korte reparationsperioder som muligt.

For at imødekomme disse behov hjælper Brammer sine kunder med at implementere løbende forbedringsprogrammer af kundens lagerkontrol- og indkøbsprocedurer. Disse programmer har inden for de seneste 12 måneder ført til omkostningsreduktioner for over 10 millioner euro for kunderne.

Udover at mindske omkostningerne er mange multinationale kunder interesserede i at indgå aftaler om en samlet levering af lejer i hele Europa for på den måde at sikre ensartede processer i alle driftsafdelinger. Brammer har lokale afdelinger over hele Europa, hvilket giver kunderne de samlede fordele ved en leveranceaftale, der er ensartet i alle deres afdelinger, og en leverandør, der er lokalt til stede og kan hjælpe kunderne med forsyninger døgnet rundt, året rundt.

Brammers størrelse betyder også, at kunderne altid har mere end 10 millioner lejer til rådighed fordelt på 56.000 forskellige lejetyper - hvilket er den største lagerbeholdning i hele Europa. Kombinationen af 16 store distributionscentre og 400 afdelinger fordelt på 23 lande gør, at Brammer kan levere lejer lokalt overalt i Europa.

"Det er en stor glæde for os at have nået denne milepæl, og vi ser frem til at fortsætte med at hjælpe vores europæiske kunder med at forlænge levetiden på deres lejer og dermed minimere produktionsapparatets nedetid i 2016. Disse services sikrer samtidig, at kunderne kan nyde en mærkbar omkostningsreduktion, siger Ian Fraser, CEO for Brammer.

Fakta om Brammer
Brammer er aktiv i 23 lande og Europas førende samarbejdspartner inden for komponenter og ydelser til industrien.

Brammer fungerer som en vigtig strategisk partner for virksomheder på tværs af alle produktionssektorer og hjælper dem med at nedbringe de samlede anskaffelsesomkostninger, forbedre den overordnede produktionseffektivitet og reducere driftskapitalen. Brammer opnår dette ved at forene sin store købekraft med tilbuddet om egen teknisk support og en lang række værdiskabende serviceydelser beregnet til at hjælpe kunderne med at optimere produktionsprocesserne.

Brammers produktsortiment omfatter lejer, mekaniske transmissionsprodukter (herunder gear og motorer), hydraulik, forseglinger og industriel automatisering, samt et komplet sortiment af værktøj, vedligeholdelses- og sikkerhedsprodukter.

Virksomheden er autoriseret distributør for mange af verdens førende mærker, herunder 3M, Gates, Kimberly Clark, NSK, Parker, Renold, Roebuck, Schaeffler, Siemens, Simrit, SKF og Timken. Blandt vores største kunder finder man Coca Cola Enterprise, Crown, Dupont, Mondelez Europe, Procter & Gamble og Smurfit Kappa.

Brammer beskæftiger mere end 3.600 medarbejdere fordelt på over 400 afdelinger i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Med en omsætning på over 900 millioner € (6,7 milliarder kroner) i 2014 tilbyder virksomheden et udvalg af mere end 5 millioner særskilte produkter til mere end 100.000 kunder.

Billeder


Pressekontakt

Stephen Netuka
International PR Consultant
  +45 22 99 45 75

Firma

Brammer A/S
Cedervej 2
8462 Harlev J, Danmark

  +45 24 45 74 03

www.brammer.dk

Modtag nyheder fra Brammer A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire