Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/05-15   -   Pressemeddelelse

COMM2IG vinder udbud til en værdi af DKK 500.000.000

COMM2IG vinder offentligt udbud på tablets til 84 kommuner

COMM2IG og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har netop underskrevet kontrakten på den 3-årige rammeaftale, 50.43 tablets. Aftalen forventes at have en værdi på en halv milliard.

Danmarks største tabletaftale
Aftalen vurderes af SKI til at være Danmarks største tabletaftale for de tilsluttede kommuner. Aftalen gør det muligt for kommunerne at købe et bredt sortiment af tidssvarende tablets, kompatibelt tilbehør og tilknyttede serviceydelser, der matcher kommunernes forskellige indkøbsbehov og -mønstre helt fra start. Aftalen stiller ligeledes krav til de services og det serviceniveau, som de kommunale kunder efterspørger, blandt andet i form af all-risk forsikringer og mulighed for udvidelse af garantiperioder.

Adm. direktør i COMM2IG, Jimmy Hansen, udtaler: "Vi er utrolig glade for at have vundet aftalen. Den betyder rigtig meget for os. Dels betyder den ¬en markant vækst i omsætningen, og dels betyder den, at vi får brug for nye, dygtige kollegaer, der kan være med til at løfte og videreudvikle vores forretning. Endeligt så betyder aftalen, at alt det arbejde og alle de kompetencer vi har oparbejdet gennem tiden har båret frugt. Vi er naturligvis stolte og ser frem til at servicere kommunerne."

COMM2IG vandt udbuddet som den ene af fire leverandører, der havde indgivet tilbud. De andre aktører var Atea, KMD og Dustin.

COMM2IG A/S er it-totalleverandør. Med et komplet udvalg af hard- og software, infrastrukturløsninger og support hjælper COMM2IG virksomheder med at komme frem til den it-løsning, der passer bedst til deres behov. COMM2IG rådgiver gennem hele forløbet og fungerer som strategisk sparringspartner. COMM2IG beskæftiger 75 personer fordelt på 2 lokationer på henholdsvis Sjælland og i Jylland, og er 100 % danskejet.

Pressekontakt

Camilla Egelund
  +45 88 42 87 36
  +45 27 12 00 27

Firma

COMM2IG
Kokkedal Industripark 104
2980 Kokkedal, Danmark

   88428736
  27120027

www.comm2ig.dk

Modtag nyheder fra COMM2IG på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire