20/05-15
-
Pressemeddelelse
High End kontorfællesskab åbner på Kgs. Nytorv
Mødebilen er en Tesla, mødelokalet har balkoner mod Kgs. Nytorv, din latte bestilles på din iPhone. Brönnums Hus Office Club blir det kontor, virksomheder drømmer om.
Fællesskab og inspiration giver overskud.
Brönnums Hus - Office Club tilbyder ikke kun et kontor, men også et fællesskab. "Vi skaber et kontormiljø, og et netværk af kreative og professionelle iværksættere, der ser værdien i fællesskabet," fortæller Mikkel Küster, Brönnums Hus. "Det er ikke nok bare at skabe rammerne. Stemning, netværk og inspiration er yderst vigtige faktorer for, at et kontorfællesskab bliver en succes, " forklarer han. Og netop den del ved han noget om. Han driver kontorfællesskabet 5teSTED, der kører med fuld belægning og venteliste.
Brönnums Hus Office Club - et joint venture.
Ejendomsselskabet Karberghus A/S ejer den fredede bygning, der skal huse det nye high end kontorfællesskab. Office Club konceptet er udviklet i samarbejde med 5teSTED, og de to virksomheder skal drive stedet fremadrettet. Der oprettes i alt 140 pladser i den 2000m2 store, fredede bygning med runde balkoner mod Kgs. Nytorv.
En succes før dørene åbnes
"Vi har allerede mærket den store interesse for netop dén type kontorfællesskab. "Det bliver både visuelt og servicemæssigt luksuriøst og 'high end', og vi kan mærke, at vi har ramt rigtigt, at det har manglet i markedet. Vi har reservationer på plads allerede og kan se, at det primært er virksomheder, der ønsker, at deres kontor efterlader et blivende indtryk hos deres forretningsforbindelser og kunder," fortæller Mikkel Küster og uddyber: "Vi kan mærke, at vi favner bredt i markedet, og det er netop et mix af brancher, der giver en god stemning ved kaffemaskinen, og den stemning tror vi på er det, der giver energi og overskud i en travl hverdag."
Pressekontakt
Britt Alsing
Pressekontakt
+45 33 25 59 00
Firma
Brönnums Hus Office Club
August Bournonvilles Passage 1, Kgs. Nytorv
1055 København K,
Danmark
33255900
www.broennumshus.dk