Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-15   -   Pressemeddelelse

Ny teknologi-alliance mellem Omada og Balabit hjælper organisationer med at forbedre IT-sikkerheden

Omada og Balabit er begge leverandører af innovative løsninger inden for IT-sikkerhed og Compliance. De to virksomheder har indgået et partnerskab, for at kunne tilbyde deres kunder yderligere værdi gennem supplerende IT-sikkerhedsløsninger.

Den danske IT-virksomhed Omada, en af verdens førende udbydere af Identity Management løsninger, har indgået et samarbejde med Balabit, en førende leverandør af sammenhængende sikkerhedsteknologier. Den teknologiske alliance er inspireret af et stadigt stigende behov for IT-sikkerhed og lovmæssige krav til Compliance. Målet med samarbejdsaftalen er at kunne levere en omfattende løsning til at dokumentere IT-brugeres adfærd og adgangsrettigheder, kombineret med muligheden for at kunne reagere på potentielle sikkerhedstrusler i realtid.

Ved implementering af Omada Identity Suite (OIS) sammen med Balabit's Contextual Security Intelligence (CSI) portefølje, kan virksomheder danne et bredt overblik over, "hvem der gør hvad" på tværs af hele IT-platformen. Integrationen mellem OIS og CSI gør det muligt at overvåge IT-aktiviteterne og sammenkoble oplysninger omkring adgangsrettigheder med Big Data i realtid. Omada Identity Suite kan tilpasses virksomhedens dynamiske behov for styring af adgangsrettigheder og identiteter i forhold til politik og lovgivning, mens CSI porteføljen kan give feedback om brugernes løbende adfærd. Sammen bidrager løsningerne til at forbedre IT-sikkerheden og sikre overholdelse af politikker og lovmæssige krav, som f.eks. EU's Persondataforordning.

Omada hjælper organisationer med at sikre, at kun de rette personer har adgang til vigtige oplysninger og personfølsomme data, og at IT-brugerne har de relevante og godkendte systemrettigheder, så virksomheden opnår fuld kontrol over adgangsrettigheder til deres IT-systemer.

Balabit's IT-sikkerhedsløsninger muliggør realtids overvågning af IT-systemer og beskytter mod uhensigtsmæssig brug af privilegerede adgangsrettigheder. CSI porteføljen omfatter værktøjer til brugeradfærdsanalyse og overvågning med henblik på at identificere usædvanlige brugeraktiviteter.

"Kombinationen af de to løsninger vil give vores kunder betydelig fordele. Vi tilbyder en særdeles stærk løsning, i forhold til at kunne imødekomme de strikse lovmæssige krav til IT Compliance, som mange af vores kunder står over for, og vi ser meget frem til samarbejdet med Balabit", udtaler Morten Boel Sigurdsson, CEO i Omada.

"Vores drivkraft er at levere forretningsvenlige løsninger til IT sikkerhed, og partnerskabet med Omada understøtter vores engagement i arbejdet med at fremme den generelle IT-sikkerhed i organisationer"; udtaler Zoltán GyörkÅ‘, CEO i Balabit.

Om Omada
Danske Omada er startet i år 2000. Virksomheden har hovedkontor på Østerbro i København og har afdelinger i Tyskland og USA. Omada sælger som et af sine forretningsområder løsninger til identitetsstyring (Identity & Access Governance), herunder rådgivning, implementering og vedligehold af disse. Virksomheden har særlig ekspertise indenfor teknologiplatformene Microsoft og SAP. Gennem de seneste år har virksomheden modtaget en række internationale priser og opmærksomhed for sine innovative løsninger og forretningspotentiale fra blandt andre Microsoft, Red Heering og Gartner.

Billeder


Pressekontakt

Per Henriksen
Kommunikationsrådgiver
  22140012
  22140012

Firma

Omada
Østerbrogade 135 1
2100 København K, Danmark


www.omada.net

Modtag nyheder fra Omada på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire