Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/02-16   -   Pressemeddelelse

Miljøvenlig dansk eksport succes

Roser til kinesiske forbrugere er på vej. Eksport af know-how og rettigheder til at dyrke dansk udviklede roser til et voksende forbrugs marked i Kina, har givet travlhed hos roseforædleren og selskabet Roses Forever ApS.

Det danske rosenforædlingsselskab, Roses Forever ApS, der netop er hjemvendt fra den største internationale fagmesse for planter i Tyskland, kan med stor glæde se tilbage på en succesrig messe, hvor blandt andet mange større kinesiske firmaer henvendte sig for at sikre sig en licens til at dyrke de dansk forædlede roser.

"IPM messen var i år mere international besøgt end tidligere og især mange større kinesiske selskaber var blandt de besøgende", udtaler ejer og roseforædler Rosa Eskelund. "Vi havde rigtigt travlt i alle fire dage, med alle vore produkt linjer, men topscorer var klart efterspørgslen på licens i Kina på Roses Forever miniroser".

I Kina skyder mange nye gartnerier op i disse år og bygges som tro kopier af de super effektive hollandske gartnerier. Roses Forever ApS har allerede flere licens aftaler i Holland, og kineserne ønsker at gøre det på nøjagtig samme og effektive måde.

Roses Forever ApS leverer helt unikt kun opstarts stiklinger til de kinesiske gartnerier, hvorefter der betales for hver produceret rose. De færdigproducerede roser bliver solgt i Kina til det hastigt voksende forbruger marked, der ønsker kvalitets produkter. Der er således ingen transport af varer og derfor ingen belastning af miljøet, da roserne produceres tæt på hvor de sælges. "Det er en god måde og hele meningen med de nye miniroser", udtaler Rosa Eskelund.

Roser er ikke lette at dyrke uden den korrekte viden, så produktionen foregår kun hos større gartnerier, som ved indgåelse af en licensaftale modtager en udførlig dyrkningsmanual til produktion af roserne fra stikling til færdig plante. Denne know-how sælger Roses Forever også sammen med en grundig konsulent service efterfølgende.
Der foregår som sådan ingen direkte transport af varer til Kina, da det er rettigheder til at dyrke de danske kvalitetsroser der sælges, samt know-how. Kineserne er meget dygtige, og erfaringen er at de hurtigt lærer hvordan roserne skal dyrkes og produktionen vedligeholdes.

Roses Forever ApS er hele tiden klar med nye og endnu mere holdbare sorter i skønne nye farver og former. Men det er samtidig meget vigtigt at de nye produkter er lette at dyrke for de mange gartnerier rundt omkring i verden, som producerer de populære Roses Forever og Infinity mini roser. "Det handler om genetik", udtaler Rosa Eskelund, der selv udvikler de mange nye rosensorter i Roses Forevers forædlings drivhus ved Faaborg.

Det tager omkring 6-7 år at udvikle en ny produktionsvenlig mini rose til Roses Forever og Infinity serierne. Infinity er den sidste nye eksklusive serie, som revolutionerede markedet inden for miniroser for få år tilbage med sine ekstra store og langtidsholdbare blomster.

Fakta
· IPM messen i Essen, Tyskland, er verdens største plante fagmesse med omkring 60.000 besøgende hvert år.

· Roses Forever ApS udvikler nye roser i Danmark og sælger rettigheder til at dyrke worldwide.

· Virksomheden blev grundlagt i 1999 og er ejet af Eskelund familien. Roserne er udviklet og forædlet af Rosa Eskelund.

· Roses Forever ApS udvikler Roses Forever® og Infinity® mini roser, Plant'n'relax® og Sweet Home Roses® haveroser samt Viking Roses® snitroser.

· Rosa Eskelund har vundet flere præmier og awards for sine skønne og sunde roser. Blandt andet guld medalje i Baden-Baden, Tyskland, sommer 2015 for haverosen I am Grateful™ Plant'n'relax®.

Billeder


Pressekontakt

Rosa Eskelund
Roseforædler
  +45 51 57 19 90

Firma

Roses Forever ApS
Fiskervænget 9
5600 Faaborg, Danmark

  +45 51 57 19 90

http://www.roses-forever.com

Modtag nyheder fra Roses Forever ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire