18/05-15
-
Pressemeddelelse
Danmark vokser opad, følger brandsikkerheden med?
De mange nye højhuse stiller nye krav til brandsikkerheden. Muligheder for at alarmere og evakuere skal medtænkes, inden byggeriet påbegyndes, og fordi bygningerne får stadig flere etager, er der behov for nye tiltag. En enkel og økonomisk løsning er at anvende dørtelefonen til brandkommunikation.
Det danske landskab præges af flere og flere højhuse. Siden 2011 er antallet af højhusprojekter med mere end syv etager tredoblet, og den tendens ser ud til at fortsætte i de kommende år. De mange høje byggerier kræver nye løsninger, når det gælder brandsikkerhed. Landets fire største kommuner - København, Århus, Odense og Aalborg - har derfor skævet til udenlandske vejledninger for at hente inspiration til brandsikringen af højhusbyggerierne.
Brandsikkerhed på alle etagerBrandsikkerheden bør nemlig prioriteres på samtlige etager - især når bygningen overstiger 22 meter, hvilket svarer til mere end syv etager. Det skyldes, at beredskabsbehovet øges, fordi redningsfolkene ikke kan nå alle redningsåbninger via stiger i så høje bygninger. Derfor bør blandt andet varsling, alarmering, brandsikringsanlæg og flugtveje være inkluderet i planlægningen af nybyggeri fra allerførste skitse. Brandkommunikationen mellem redningsberedskab og beboere skal sikre, at alle personer i bygningen hurtigt bliver alarmeret om, hvordan de skal forholde sig i en given nødsituation. Kun på den måde kan beboerne i de færdige bygninger være trygge i forhold til brand - uanset hvilken etage de bor på.
Muligheder for at gøre anskrigI byggerier hvor beboerne ofte vil opholde sig i gange og kældre eller på fællesarealer, er det særligt vigtigt, at der er taget højde for, at alle kan høre beskederne fra beredskabet i tilfælde af brand. Det handler om den såkaldte anskrigs-mulighed, som eksempelvis kan sikres via dørtelefon-anlægget. Det kræver blandt andet, at dørtelefonens strømforsyning suppleres med en nødstrømsforsyning, der starter op, hvis den normale strømforsyning ødelægges af en opstået brand, så alarmeringen af beboerne derved er sikret. I kontor-, lager- og industribygninger bør der desuden være mulighed for differentieret talevarsling.
Sikkerhed og god økonomi i at anvende dørtelefonenSystemet skal give beredskabet mulighed for envejskommunikation, så alle dem, der opholder sig på de forskellige etager, bliver varslet og får de vigtige informationer om, hvordan de skal forholde sig i den pågældende situation. Strandtårnene og AAB afd. 100 i Ørestaden på Amager er eksempler på boligbyggerier med over syv etager, som har overholdt brandsikringsvejledningen og fået installeret et brandkommunikationsanlæg. Her har bygherrerne levet op til princippet om anskrigsmulighed ved at vælge et komplet anlæg fra Scantron med dørtelefoni og brandkommunikation i én og samme installation. At brandkommunikationen benytter dørtelefonsystemet giver både en høj grad af sikkerhed og holder samtidig udgifterne på et minimum.
Om ScantronScantron er en af markedets stærkeste udbydere af dørtelefoner, adgangskontrolanlæg og brand- og nødkommunikationssystemer. Virksomheden har gennem mere end 30 år etableret anlæg for virksomheder, projektudviklere og boligforeninger over hele landet. Se mere om dørtelefoni, adgangskontrol og brandkommunikation på www.scantron.dk
Vejledningen om brandsikkerhed kan hentes på: http://beredskab.aalborg.dk/media/1453186/hoejhusvejledning-juni-2013.pdf
Relevant information
Vejledningen om brandsikkerhed kan hentes her:
http://beredskab.aalborg.dk/media/1453186/hoejhusvejledning-juni-2013.pdf
Pressekontakt
Lars-Erik Wulff
Direktør
+45 66 13 99 66
Chanette Sørensen
Marketingchef
+45 51 50 54 11
Firma
Scantron A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C,
Danmark
63139916
51505411
www.scantron.dk