Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-16   -   Pressemeddelelse

Intermezzo imponerer med formidabel siddekomfort til børn og barnlige sjæle

Med de runde former og det naivistiske udtryk er det nyeste skud på stammen fra designvirksomheden Intermezzo svært at stå for.

De nye "Animals" puffer er fascinerende design for både store og små og kombinerer humor og siddekomfort i skøn forening.

Dyrene, der danner ramme om Intermezzos nye serie af siddepuffer til stuen eller børneværelset, kan nok bedst karakteriseres som fabeldyr, der dog henter inspiration i de genkendelige farver og former på blandt andet pingviner og mariehøns. Udført i mikrofiber er de charmerende puffer særdeles komfortable og resistente. De holder således til barneleg og fedtede fingre, og betrækket kan tages af og vaskes ved behov.

Claudio Santambrogio står bag dansk-italienske Intermezzo, der har specialiseret sig i moderne design med et utraditionelt twist. Godt design skal først og fremmest være brugervenligt og af høj kvalitet, men det gør ikke noget, hvis det også er sjovt og vækker god energi i dit hjem samtidig.

De unikke 70 x 70 cm store "Animals" puffer kan erhverves til kr. 2250,- på Intermezzos webshop, hvor du ligeledes kan gå på opdagelse i øvrigt interiør til både børneværelset og resten af dit hjem. Efter aftale kan produkterne opleves live i Intermezzos showroom i København, hvor også "Animals" pufferne kan prøvesiddes før endeligt køb.



Relevant information

Se mere på:
http://www.intermezzoshop.dk/stole/387-pouf-ping


Billeder


Pressekontakt

Claudio Santambrogio
Presseansvarlig
  40951098

Firma

Intermezzo
Dyssevænget 45A
2700 Brønshøj, Danmark

  40951098

http://www.intermezzoshop.dk/

Modtag nyheder fra Intermezzo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire