Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-15   -   Pressemeddelelse

Danmark bliver bedre til plastgenbrug

Positiv udvikling efter flere år i bunden af EU's statistikker: Næsten dobbelt så mange kommuner genanvender plastik fra husholdningsaffald som i 2013, og 60 procent af erhvervslivets plastaffald får nu nyt liv. Blandt pionererne er Matas, som i mange år har indsamlet tom plastemballage i sine knap 300 butikker.

Da den tidligere regering for to år siden satte sin ressourcestrategi i værk, var målet blandt andet at få danske husholdninger op i den europæiske superliga, når det gælder genanvendelse af plast. Hidtil har vi ligget i den tunge ende - langt under de lande, vi normalt sammenligner os med.

Kommunerne, der står for en stor del af affaldshåndteringen herhjemme, er nøgleaktører, når der skal tages skridt mod mere genanvendelse. Og det ser nu ud til, at de i stor stil tager udfordringen op.

- En optælling fra Affaldskontoret viser, at der indsamles plast fra husholdningerne i 41 kommuner med henblik på genanvendelse, og at yderligere 31 kommuner har planer om at etablere plastordninger. Dermed er det i dag det store flertal af landets kommuner, der aktivt gør en indsats for at genanvende plastaffaldet i stedet for at brænde det, siger Marianne Bigum, ph.d. og ingeniør hos Miljøstyrelsen.

Ifølge Marianne Bigum er der indikationer på, at effekten nu er ved at slå igennem. Danskerne genanvender ifølge Plastindustrien over 60.000 ton plast hvert år, og mængden er stadigt stigende. Dog vil der endnu gå en årrække, inden tallet for alvor ryger i vejret som følge af de nye tiltag.

Detailkæde i front med plastindsamling

Mens kun cirka ti procent af husholdningernes affaldsplast i dag genbruges, tilhører erhvervslivet den europæiske genbrugselite. Her får over 60 procent af plasten nyt liv. Matas er blandt de virksomheder, der gør en stor indsats for at sortere og genbruge mest muligt. Detailkæden har etableret Matas Retursystem til indsamling af emballage fra varer købt i Matas. Sidste år blev der indsamlet over 20 ton tom emballage fra kunder, som efterfølgende er finsorteret, granuleret og genbrugt til eksempelvis tæpperør og fødder til trafikkegler.

- Totalt sendte vi i årets løb omkring 50 ton plastaffald videre til genbrug. Dels den emballage, som vores kunder har indleveret, og dels en endnu større mængde fra vores interne sortering af transportplast. Vi er meget tilfredse med at skåne miljøet for den belastning, plasten ville give ved afbrænding. For os er det naturligt at tænke genanvendelse ind i hverdagen, forklarer Henrik Engberg Johannsen, der er informations- og miljøchef i Matas.

Han opfordrer samtidig kunderne til at huske deres tomme emballage, når de alligevel skal i Matas. Der findes nemlig returbeholdere til brugt plastemballage i alle kædens næsten 300 butikker.


Fakta: Matas Retursystem er en landsdækkende genbrugsordning. I alle kædens butikker er der opstillet returbeholdere, hvori glas og plast fra varer købt i Matas kan returneres. Matas sørger for, at den returnerede emballage afleveres til genbrug - som alternativ til afbrænding og deponering. Returplasten genbruges til eksempelvis tæpperør og fødder til trafikkegler. Matas er foreløbig den eneste detailkæde i Danmark, der tilbyder kunderne denne mulighed.

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma



, Danmark



Modtag nyheder fra Matas A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire