Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/07-15   -   Pressemeddelelse

Dansk opfindelse giver rygere ny mulighed for rygestop

Rygere der har forsøgt at lægge cigaretterne på hylden har sikkert prøvet det meste. Nikotintyggegummi, plaster, hypnose eller måske en kold tyrker, hvor man holder op med at ryge fra den ene dag til den anden. Nu har den danske iværksætter Torben Rasmussen udviklet et nyt produkt der sikrer danskerne en helt ny rygestopmetode.

Det helt nye er muligheden for at nedtrappe indtagelsen af nikotin fra cigaretterne i en fastlagt periode, hvor rygeren fortsætter med at tænde cigaretterne på normal vis. Princippet er, at man løbende slipper af med nikotinafhængigheden alt imens man kan gøre sig mentalt klar til at stoppe rygningen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen ryger næsten en femtedel af alle danskere dagligt og af dem ønsker mere end to tredjedele at holde op .

Nedtrapning over 28 dage
Rygeafvænningsprogrammet hedder Smooff og er uden medicin. Smooff består af 4 diskrete rygeafvænningsfiltre, som man sætter på cigaretten for derved gradvist at reducere indtagelsen af nikotin og andre skadelige stoffer fra røgen over en fire ugers periode. Hvert rygeafvænningsfilter anvendes i 7 dage efter en fastlagt rækkefølge og efter 28 dage stoppes rygningen.

"Ole Opfinder typen
Torben er uddannet kemiingeniør og har altid arbejdet med markedsorienteret udvikling af produkter.

"Jeg ser mig selv som en vaske ægte Ole Opfinder. Min force ligger i at finde nye ideer med det formål at hjælpe andre til et bedre liv. Jeg fik idéen til Smooff da jeg mente, at det burde være muligt at give rygere muligheden for en "varm tyrker" og uden medicinske bivirkninger. Derfor udviklede jeg nogle prototyper af Smooff filtrene, som var lavet af træ, og begyndte at teste dem under emhætten i mit køkken," siger stifter af Smooff, Torben Rasmussen.

Smooff filtrene er sidenhen blevet testet dels igennem klinisk evaluering, men også en række danskere har kvittet smøgerne ved hjælp af Smooff. Smooff er et godt alternativ til de mange rygere, der ikke ønsker at anvende medicinske hjælpemidler i deres rygestop eller som har prøvet andre metoder uden held.

Smooff er netop blevet lanceret som webshop, og skal hjælpe danske rygere med at bliver røgfrie.

Om Smooff:
Smooff er et fuldt rygeafvænningsprogram over 28 dage, uden brug af medicin eller nikotinerstatning. Smooff indeholder 4 filtre med forskellige filterstyrker, der sættes på cigaretten ved rygningen. Filtrene anvendes i en fastlagt rækkefølge, hvorved indtagelsen af røg og nikotin trinvis nedsættes. Hvert filter anvendes i 7 dage og efter 28 dage stoppes rygningen. Der tilhører en vejledning der støtter rygeren under rygeafvænningen. Smooff er udarbejdet af virksomheden SmokeQuit ApS. Læs mere på: http://smooff.net

Billeder


Pressekontakt

Patrick Woolrych
  +45 51 90 52 18

Firma

SmokeQuit ApS
Fruebjergvej 3
2100, København Ø, Danmark

  51905218
  51905218

www.smooff.net

Modtag nyheder fra SmokeQuit ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire