Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/08-15   -   Pressemeddelelse

Miljøvenlig metode til bedre hygiejne i sandkasser introduceres nu i Danmark

Glasskår, cigaretskodder og dyreekskrementer, der kan indeholde parasitter, forurener hver dag sandkasser landet over. Et tysk patent gør det muligt at rense sandet på en miljøvenlig og mere økonomisk måde, så man undgår at skulle skifte sandet. Der er millioner at spare - og metoden præsenteres af firmaet Sports-Zone A/S på Have- og Landskabsmessen i Slagelse den 26.-28. august

Sandmaster er et tysk firma, der har udviklet en række maskiner og metoder til rensning af belægninger og faldunderlag. Det gælder blandt andet også inden for miljøvenlig behandling af sandet i sandkasser, hvor man i kommuner og boligforeninger samt på sportsanlæg og campingpladser hidtil har været nødt til at skifte sandet i sandkasser, når det er blevet forurenet af glasskår, cigaretskodder og dyreekskrementer. En udgift, der samlet set løber op i millioner hvert år.

Ved at foretage en såkaldt biomekanisk rensning af sandet i stedet for at skifte det, kan man nu både skåne miljøet og reducere udgifterne til vedligeholdelse af sikkerhed og hygiejne på legepladser og sportsanlæg. Metoden er opfundet af firmaet Sandmaster og en af deres specialudviklede maskiner præsenteres af det danske firma Sports-Zone A/S på deres stand B057 på Have- og Landskabsmessen i Slagelse den 26.-28. august.

Krav til hygiejne og sikkerhed
For at reducere risici for børn og brugere af legepladser skal redskaber og faldunderlag vedligeholdes og gennemgå et regelmæssigt eftersyn.
- De fleste forældre og medarbejdere i landets institutioner og skoler kender til problemet med glasskår, ølkapsler, cigaretskodder og dyreekskrementer i sandkasserne. Det er både ulækkert og kan også være farligt. Ikke alene på grund af fremmedlegemer, som børnene kan skære sig på, men også fordi dyreekskrementer indeholder parasitter, der kan gøre børnene syge, fortæller anlægsgartner Vagn Hansen, der er indehaver af Sports-Zone A/S, som har indledt et samarbejde med Sandmaster.

Som mange andre gartner-kolleger oplever han problemet med forurenet sand i sandkasser og har set, hvordan mange kommuner og boligselskaber har udfordringer med at få økonomien til at slå til.
- Det er jo meget naturligt, at man sparer på de steder, man kan. Mange river derfor sandet og fjerner de værste fremmedlegemer, men de farlige kim kan man jo ikke fjerne ved bare at rive sandet, så det ser pænt ud, understreger Vagn Hansen.

Biologiske balance reducerer smitstoffer
Størstedelen af de bakterier, der findes i sand, drejer sig om harmløse kim, men visse kim er potentielt sygdomsfremkaldende.
- Ved den hygiejne vurdering af legesand er det derfor vigtigt at sikre, at der er en stabil biologisk balance mellem harmløse kim og potentielle smitstoffer, fortæller Vagn Hansen og fortsætter:
- Det primære mål for en optimal hygiejne i legesand er ikke at reducere det samlede antal kim, men at potentielle smitstoffer ikke kan formere sig og at de nedbrydes. Ved biomekanisk rensning bliver sandet ventileret og de organiske bestanddele bliver mineraliseret. På den måde fratager man de potentielle smitstoffer det substrat, som de skal bruge for at vokse, pointerer Vagn Hansen.

Oplev maskinen på Have- og Landskabsmessen 2015
Sports-Zone A/S præsenterer Sandmaster-metoden på dette års Have- og Landskabsmesse 2015 for at gøre opmærksom på metoden og synliggøre de mange muligheder der er med maskinen. Stand B057.

Fakta om Sport-Zone:
Sports-Zone A/S løser opgaver inden for anlæg og vedligehold af kunstgræsbaner til fodbold-, tennis- og mange andre sportsaktiviteter. Hertil kommer faldunderlag til legepladser og sportspladser, rensning af atletikbaner samt biomekanisk sandrensning.

Fakta om Have- og Landskabsmessen 2015:
Have- & Landskabsmessen er den professionelle have-, park- og landskabssektors egen fagudstilling. Den afholdes den 26. til 28. august 2015 ved Jernberggården på C.A. Olesensvej 2 og Selandia i Slagelse.

Billeder


Pressekontakt

Vagn O. Hansen
  40 35 58 75

Firma

Sport-Zone A/S
Sognevejen 10
2690 Karlslunde, Danmark

  +45 40 34 58 75
  +45 46 15 59 13

http://sport-zone.dk/

Modtag nyheder fra Sport-Zone på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire