22/06-16
-
Pressemeddelelse
Deleturister kan sætte skub på livet i de små havne
Hvis bådejere udlejer deres stilleliggende både, er det ikke kun deres egen privatøkonomi, som nyder godt af forretningen. Når deleplatforme som Boatflex vinder indpas i Danmark, følger liv og pengestrøm med til både havne og lokalområder.
Det er Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), der ser et stort potentiale i deleøkonomiens indtog i de danske lystbådehavne. For når private lejer deres motor- og sejlbåde ud, får havnene en helt ny gruppe af besøgende. Med sig har deleturisterne nemlig både nysgerrighed og feriepenge, som kommer havnene og byerne til gode.
"Vi er interesseret i at samarbejde med delefirmaer som Boatflex, fordi der ligger mange både i havnene og på land, der ikke kommer ud og sejle særlig meget. Ved at leje dem ud kan vi aktivere de både og få skabt mere liv, aktivitet og omsætning i havnebyerne", siger direktøren for FLID, Jesper Højenvang.
Ifølge beregningsgrundlag fra FLID skønner deleplatformen Boatflex, at deres lejere sidste år lagde omkring 240.000 kr. i de danske havne og lokalområder, og siden opstarten i 2015 har Boatflex oplevet en kraftig stigning i udlejere og lejere. Direktør Jakob Bojesens forventer på den baggrund, at lejere vil bidrage med omkring 1,5 millioner kroner i havnebyerne i 2016 og ser stort potentiale for vækst de kommende år.
Havnene er positiveIfølge Jakob Bojesen, som er direktør for deleplatformen Boatflex, hvor private kan leje deres både ud, er der indtil nu kommet gode tilbagemeldinger fra de havne, hvor forretningen trives.
"Der er stort potentiale i de danske lystbådhavne. Lige nu ligger bådene stille 98 % af tiden. Men vi hører jo fra de havne, hvor vi lejer mange både ud, at de har positive oplevelser med folk, der kommer og lejer de her både. Når familien lejer en båd for at få en dag på vandet, skal de jo også have is, sodavand og pølser på havnen og måske shoppe i de lokale butikker."
Personlig kontakt og særegne oplevelserOgså VisitDenmark kan se potentiale i konceptet. For det er ikke kun i kroner og øre havnene nyder godt af tilstrømningen af bådlejere. En af fordelene ved deleøkonomien er den personlige kontakt mellem udlejer og lejer, der åbner for nye typer oplevelser i Danmark.
"Moderne turister vil opleve i øjenhøjde med de lokale. Derfor gælder det om, at give dem muligheder for at komme tæt på danskernes hverdag. Sejlernes miljø er normalt meget inkluderende - man hjælper hinanden med fortøjninger og elstik og taler sammen om vinden og vejret. Så livet i lystbådehavnen er en god indgang til at opleve Danmark på en måde, man ikke gør som traditionel turist," siger Anja Hartung Sfyrla, der er Chef for Branding i VisitDenmark.
Relevant information
Boatflex facebook side
https://www.facebook.com/boatflex/
Pressekontakt
Arvid Aagaard
COO, Boatflex
+45 29 86 36 38
Firma
Boatflex ApS
Valdemarsgade 31, 3 tv
1665 København V,
Danmark
53389003
53389003
www.boatflex.com