Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17-05-17  -   Pressemeddelelse

Lej din båd hos Boatflex og deltag i sejleventet Vegvisir



Selvom du ikke selv ejer en båd, så kan du stadig nå at sejle med til det internationale racing event Vegvisir Archipelago Race.

Fart, vind og smuk regattasejlads står i højsædet i slutningen af juni, når det internationale sejlevent Vegvisir Race løber af stablen. Over fire dage vil Guldborgsund kommune i samarbejde med fem lokale sejlklubber byde velkommen til 100 både fra hele verdenen, som skal sætte sejl i det naturskønne område.

Boatflex har indgået et sponsorsamarbejde med event-arrangørerne Shorthand Event Content Marketing, og det glæder tidligere OL-sølvvinder i finnjolle og medstifter af Boatflex, Jonas Høgh Christensen:

"Kombinationen af en deleplatform og et race åbner op for helt nye muligheder i forhold til at udbrede kapsejlads. I dag sejler folk kun stævner i lokalområdet, men ved at gøre det på denne måde kan man nemmere deltage i stævner udenfor lokalområdet, hvilket vil bringe kapsejlere tættere sammen. Muligheden for at deltage i et race, uden selv at eje en båd, åbner op for flere deltagere. Så på den måde er Vegvisir et nybrud."

Vegvisir Archipelago Race er en kombination af traditionel sejlsportsregatta og adventure-sejlads. Og samarbejdet mellem netop Boatflex og eventen giver god mening, da formålet med Vegvisir ikke nødvendigvis er at komme først i mål men oplevelsen i at deltage, fortæller CEO hos Shorthand, Morten Brandt:

"I det her race vil du føle dig som en vinder, når du krydser mållinjen. Du behøver derfor ikke nødvendigvis en superlet båd med nyt sejl. Du kan let deltage og få en vild oplevelse i en lejet båd. Og i det her race kan du også sagtens opnå et godt resultat ved at være en dygtig strateg, have bedre taktik eller være en klog navigatør."

Vegvisir Archipelago Race bliver afholdt den 22.-25. juni. Ud over spændende sejlads og fantastiske naturoplevelser i området, vil sejlerne opleve det traditionelle Sankt Hans-bål fra deres både.


Relevant information

Tilmelding til race sker via
https://www.vegvisirrace.com

Book din båd her:
https://www.boatflex.com/


Billeder


Pressekontakt

Morten Brandt
CEO Shorthand
  +45 41952150
Arvid Sihm
COO Boatflex
  +45 29863638

Firma

Boatflex ApS
Valdemarsgade 31, 3 tv
1665 København V, Danmark

  53389003
  53389003

www.boatflex.com

Modtag nyheder fra Boatflex på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire