Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-15   -   Pressemeddelelse

G. Funder opkøber aktiviteterne i Friedberg Denmark

Østjysk konsolidering fortsætter. G. Funder A/S, der for nyligt blev overtaget af det koldingensiske selskab Sam Partner A/S, har opkøbt aktiviteterne i den veletablerede grossistvirksomhed Friedberg Denmark A/S beliggende mellem Hedensted og Horsens.

For få måneder siden blev den historiske virksomhed G. Funder købt af den fremadstormende grossist Sam Partner A/S, men fortsatte som selvstændigt firma. Nu er G. Funder blevet økonomisk forstærket i en sådan grad, at virksomheden, der tilbage i 1901 begyndte som producent af reb med hånd- og hestekraft, nu selv har pondus til at overtage alle aktiviteter fra den mangeårige konkurrent Friedberg.

- Friedberg er en enormt interessant virksomhed, der fint matcher vores nuværende aktiviteter. Deres kundebase åbner op for nogle nye og spændende markeder, hvilket bidrager til at ruste G. Funders produkter og kundedatabase til fremtiden, fortæller Michael Duus, administrerende direktør i Sam Partner og G. Funder.

Friedberg har i de seneste 50 år specialiseret sig i produkter som malergrej og rengøringsartikler. Firmaet leverer blandt andet til byggemarkeder og supermarkedskæder samt mange farvehandlere og isenkræmmere.

Samler aktiviteterne

Næste skridt bliver, at G. Funders medarbejdere flytter til Friedbergs domicil i Ølsted mellem Hedensted og Horsens. Friedberg fortsætter som produktnavn, mens aktiviteterne bliver integreret i G. Funders organisation. Den tidligere administrerende direktør i G. Funder, Carsten Filsø, får det kommercielle ansvar for G. Funder og Friedberg.

- Vi kommer med opkøbet til at blive unikke og får med de samlede opkøb en betydelig markedsandel. Samtidigt kommer firmaet til at råde over nogle fantastiske faciliteter. Friedbergs lokaler har rigeligt med plads til både egne og G. Funders medarbejdere. Derudover får vi en drøm af et pluklager samt et højteknologisk hovedlager, der er certificeret til at opbevare kemivarer, spraymaling samt aerosoler, siger Michael Duus.

Efter en spændende periode med to store opkøb skal organisationen nu konsolideres og strømlines. Den seneste investering var et vigtigt skridt for Sam Partner og G. Funder i bestræbelserne på at blive super- og byggemarkeders foretrukne handelsvirksomhed.

Sam Partner A/S er et handelsselskab med fokus på nonfoodprodukter inden for blandt andet hus og have, maling, hobby- og fritidsartikler samt køkken og bad. Sam Partner A/S er etableret i 2002. Virksomheden er kåret som gazelle af Børsen, har repræsentationskontorer i Shanghai og Wuhan og New Delhi. Der er i alt ansat ca. 60 medarbejdere i koncernen, med hovedsæde i Kolding.

Billeder


Pressekontakt

Anders Frandsen
Journalist
  51965474

Firma

SamPartner A/S
Kokbjerg 31
6000 Kolding, Danmark

  88 44 33 00

www.sampartner.dk

Modtag nyheder fra SamPartner A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater