Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-15   -   Pressemeddelelse

Hotri Storkøkkens direktør giver stafetten videre efter 38 år

Efter 38 succesfulde år, har Lars Trier Hansen besluttet at trække sig tilbage som direktør for det familieejede Hotri Storkøkken A/S, hvori han er hovedaktionær.

Lars Trier Hansen grundlagde firmaets storkøkkenaktiviteter tilbage i 1977 og har været en helt central aktør i den imponerende udvikling Hotri Storkøkken A/S har gennemgået.

"Det er selvfølgelig med en smule vemod at jeg overdrager nøglen efter så mange år, men vi er i en rigtig god fremdrift, så tidspunktet er helt optimalt for Hotri. Jeg er helt sikker på at Anders Berg er et perfekt match til at videreføre den positive udvikling Hotri Storkøkken A/S har skabt de senere år", siger Hotris afgående administrerende direktør Lars Trier Hansen.

Anders Berg, 38, har over 18 års ledererfaring og kommer fra en stilling som Indkøbschef hos John Jensen VVS. Tidligere var Anders Berg administrerende direktør hos Salesforce Group, som han stiftede, efter han i 2010 forlod stillingen som Markedschef hos VVS grossisten A & O Johansen.

Den nye direktør skal bringe sin erfaring med strategi, ledelse og markedsudvikling i spil hos Hotri Storkøkken og videreudvikle firmaets potentiale.

Det er med stor glæde og med store forventninger, at jeg starter i Hotri Storkøkken A/S. Jeg ser frem til at bygge videre på Hotris sunde værdier i samarbejde med firmaets kompetente og loyale medarbejdere. Værdierne service, troværdighed og kundefokus skal sikre den fremtidige konkurrenceevne", siger ny administrerende direktør Anders Berg.

Hotri Storkøkken fortsætter som familieejet virksomhed - Jesper Trier vil som hidtil være at finde i firmaets ledelse, som salgschef og Lars Trier Hansen som bestyrelsesformand.

Om Hotri Storkøkken

Hotri strækker sine rødder tilbage til 1830. På dette tidspunkt lå firmaet på Christianshavn og var leverandør af udstyr til Holmens skibe.

I dag forhandler Hotri funktionelle kvalitetsprodukter til storkøkken, restaurant, bar, kantine fra førende producenter i Danmark, Europa og USA.

Firmaet tilstræber på altid at kunne tilbyde de nyeste produkter til konkurrencedygtige priser og yde en god, individuel rådgivning i forbindelse med nye indretninger.

Med udgangspunkt i god ergonomi, høj håndværksmæssig standard og bæredygtighed i leverancerne ønsker Hotri at være kunderne en pålidelig og stabil samarbejdspartner, der er indstillet på at imødekomme kundernes individuelle ønsker og behov.

For yderligere informationer, kontakt Grace Ceesay-Hansen, Online Marketing og kommunikationskonsulent. Telefon: 36 41 28 00 eller via e-mail: grace@hotri.dk

Relevant information

Læs mere om Hotri
http://www.hotri.dk/nyheder


Billeder


Pressekontakt

Grace Ceesay-Hansen
Presseansvarlig
   36412800

Firma

Hotri A/S
Literbuen 6
2740 Skovlunde, Danmark

   36412800

http://www.hotri.dk/

Modtag nyheder fra Hotri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater