Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/10-17   -   Pressemeddelelse

KOMA – invitation til lancering af Jerusalem - sidste bog i Michael Fords trilogi om konflikten i Mellemøsten

Med bogen, Jerusalem, slutter Michael Ford ringen i sin politiske spændingstrilogi om den danske John Doe’s anstrengelser for at løse konflikten i Mellemøsten. Vil det lykkes den danske fredsmægler at skabe fred? Og med opbakning fra en helt uventet kant? Jerusalem leverer svaret!

- I bogen Jerusalem havner John Doe i en international forhandlerrolle - oppe imod stærke internationale, politiske og religiøse kræfter, som ikke umiddelbart ønsker freden i Mellemøsten. De svære fredsforhandlinger finder sted i en nyoprettet, moderne mønster-flygtningelejr i nærområdet. Lejren er selvforsynende og omdrejningspunktet i forsøget på at skabe en varig fred gennem at bevise den fysiske, fredelige sameksistens af forskellige nationaliteter og religioner. Og måske derigennem at dæmme op for en del af de flygtningestrømme, der vandrer op gennem Europa.
 
- I de to foregående bøger i trilogien, Den 13. kriger og Fredsmægleren, har vi bl.a. fulgt John Doe gennem hans to koma-tilstande på Rigshospitalet, hvor han i tilbageblik genoplever barndommen i Sorgenfri, omstændighederne ved forældrenes død i et røveri på Strøget, de unge år blandt jetsettet i Beirut, rejserne rundt i Mellemøsten og samtalerne med verdens ledere om fred. Ind imellem hans koma-tilstande følger vi hans rejser rundt i Europa og får indsigt i de nære venskaber - bl.a. med oprørslederen Khaled - og hans kærlighedshistorier med de to vigtige kvinder i hans liv, Mira og senere Karen.
 
- Trilogien er politisk spændingsfiktion krydret med mange faktuelle forhold inden for bøgernes område. Stilen i er derfor blevet sammenlignet med forfatterne Dan Browns og Kurt Vonneguts forfatterskab. De tre bøger er skrevet med en skarp iagttagelsesevne af de internationale forhold og med en til tider humoristisk undertone. 
 
Invitation – lancering: Lanceringen af Jerusalem finder sted på Cafe Kellerdirk, Frederiksberg alle 102, Frederiksberg, tirsdag d. 31. oktober kl. 15 - ca. 16:30, hvor der bydes på et spændende program samt lidt til ganen. Tilmelding til Susanne Louw på sl@kommunikate.dk eller på mobil: 3150 9031.
 
BogForum, Bella Center: Du kan også møde Michael Ford på BogForum, lørdag d. 11. november kl. 12:00, hvor han vil blive interviewet af Mellemøst-korrespondent, Steffen Jensen fra TV2. Sted: Egolibris’ stand nr.: C1-016.
 
Om forfatteren: Religionernes forskellighed beskrives gennem de tre bøger i trilogien med stor nøjagtighed og dyb indsigt i Mellemøst-krisen. Michael Ford har selv i sine yngre dage boet i Beirut og har gennem nu 40 år fulgt problematikken tæt. Han underviser også på den arabiske skole i Helsingør – her får han dagligt den reelle indsigt i religionernes forskellighed og karakter. Han har gennem sit liv også skrevet dramatik og været teaterdirektør, forlægger, underviser og skoleleder. Michaelford.dk


Relevant information

KOMA-trilogien, forfatter Michael Ford
http://michaelford.dk/

Bog-filmtrailer for KOMA-trilogien
https://www.youtube.com/watch?v=2QqwlGogGeI&t=0s


Billeder


Pressekontakt

Susanne Louw
Presserådgiver
  31509031

Firma

Michael Ford
Lergraven 5
3140 Ålsgårde, Danmark

  +45 48717071
  +45 51502881

http://www.michaelford.dk

Modtag nyheder fra KOMA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater