20/08-15
-
Pressemeddelelse
Genvej til studiebolig og forældrekøb
Det er næsten håbløst at finde en studiebolig i de større byer i Danmark og problemet bliver mere udtalt for hvert år. Mange forældre er derfor presset til at købe en lejlighed til deres børn. Nu er der et alternativ til forældrekøb, som gør det muligt for en væsentligt lavere investering og risiko, at hjælpe sine børn eller børnebørn til en studiebolig.
Investering og Studiebolig A/S udbyder nu 350 aktier a 105.000 kr. til offentlig tegning, hvor aktionærerne ikke kun får et løbende budgetteret afkast på 5,3%, men også fortrinsret til at leje de indkøbte studieboliger. Herved er der etableret en helt ny mulighed for investering i studiebolig uden arbejdet med administration og risikoen for at børnene alligevel ikke vil studere i den pågældende by.
Mark Jensen, Adm. Direktør for Investering og Studiebolig A/S udtaler: "Tildeling af lejemål vil ske ud fra en venteliste, hvor det selvfølgelig spiller ind hvor mange aktier der er købt, og hvor længe man har haft dem. Dette giver en god mulighed for en studiebolig sammenlignet med at leje på det frie marked, hvor det i de større studiebyer er blevet noget nær umuligt at leje en studiebolig".
Det er selskabets sigte at opkøbe lejligheder bl.a. i København og Århus, således at disse kan udlejes som studiebolig til aktionærenes børn eller børnebørn. Udlejning og administration varetages af Investering og Studiebolig A/S.
Selskabet er det første i Danmark, der tilbyder et reelt alternativ til at binde store ressourcer i forældrekøb, og som samtidig giver et rimeligt sikkert løbende afkast på budgetteret 5,3%. Hertil kommer en eventuel værdistigning.
Der kan yderligere investeres ved brug af pensionsmidler efter reglerne om unoterede aktier. Herved får man allerede gavn af pensionsmidlerne inden pensionsalderen. Det er attraktivt at pensionsmidlerne kan anvendes til køb af andet end almindelige værdipapirer og på den måde gøre gavn allerede inden pensionsalderen.
Prospektet for Investering og studiebolig er godkendt af finanstilsynet i henhold til reglerne om prospekter mellem 1 og 5 mio. euro.
Bestyrelsen består af Leif Beck Fallesen (formand), som gennem mange år har været adm. Direktør og chefredaktør for dagbladet Børsen. Uffe Steiner Jensen og Bjarke Wolmar er bestyrelsesmedlemmer. Uffe Steiner Jensen har været socialdemokratisk borgmester i Fredericia gennem 12 år og er nu bestyrelsesformand for Nisgaard og Christoffersen A/S. Bjarke Wolmar har erfaring som direktør fra Hydro Aluminium, Business Kolding og har etableret INSEAD bestyrelsesuddannelse i Danmark.
Pressekontakt
Mark Jensen
Adm. Direktør
25738616