Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-17   -   Pressemeddelelse

Lammefjorden igen med i Støt Brysterne



Igen i år kan man købe grøntsager og samtidig støtte kræftforskning.

Igen i år vil producenterne på Lammefjorden pakke kartofler og gulerødder i særlige Støt Brysterne poser i den periode i efteråret, hvor Kræftens Bekæmpelses landsdækkende kampagne løber. Lammefjordens Grøntsagslaug donerer 50 øre pr. pose til forskning i kræft.

- Vi synes jo, at det er oplagt at koble sunde fødevarer til et så prisværdigt formål som Kræftens Bekæmpelses kampagne for at bekæmpe brystkræft, siger Hans Møller Olsen, formand for Lammefjordens Grøntsagslaug.

- Vi er stolte over, at vi i både 2015 og 2016 har kunnet støtte den gode sag med et ganske anseeligt beløb. Der er ekstra grund til at takke de mange forbrugere landet over, som har købt vores særlige Støt Brysterne-poser. Deres opbakning er grunden til, at vi igen kan støtte indsatsen i Kræftens Bekæmpelse. Og vi ser frem til, at vi i 2017-kampagnen får butikkerne endnu mere involveret i det gode formål, siger formanden.

Med til at udbrede kendskabet
Aftalen om støtte falder i god tråd med lignende aftaler under Støt Brysterne kampagnen. Hos Kræftens Bekæmpelse ser Lotte Rask, kampagneansvarlig for Støt Brysterne, frem til at fortsætte samarbejdet med lammefjordsproducenterne i 2017.

- Vi er taknemmelige for, at Lammefjorden støtter os som sponsor samtidig med, at de, via de særlige Støt Brysterne-poser, er med til at udbrede kendskabet til denne vigtige sag. Hver en krone gør en forskel og gør det muligt for os at komme endnu længere ud med støtte til forskning, oplysning og patientstøtte, siger Lotte Rask.

Dyrket på tidligere havbund
Gulerødder og kartofler er de to dominerende produkter fra den inddæmmede del af Lammefjorden i Nordvestsjælland. Det er et areal på 55 kvadratkilometer. Lammefjordskartofler og lammefjordsgulerødder er blandt de få danske fødevarer med EU's kvalitetsstempel BGB, Begrænset Geografisk Betegnelse.

Støtteinitiativet er afviklet i samarbejde mellem Lammefjordens Grøntsagslaug og de fem lokale forarbejdningsvirksomheder Gulerodsgruppen, Storøhage Kartofler, Lammefjordens Salgsselskab, Danespo og Strandlyst.

2017 er det 14. år, hvor Kræftens Bekæmpelse kører kampagnen Støt Brysterne i efteråret. I Danmark lever omkring 60.000 kvinder med brystkræft.

Billeder


Pressekontakt

Hans Møller Olsen
Formand
  40 26 59 32

Firma

Lammefjordens Grøntsagslaug
Højgårdsvej 9
4540 Fårevejle, Danmark

  59 62 12 34

www.lammefjorden.dk

Modtag nyheder fra Lammefjorden (frem til 2017) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater