Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/09-15   -   Pressemeddelelse

Oxymat A/S investerer mere end 10 mill DKK i Danmark og opretter 15 danske industriarbejdspladser

Oxymat i Helsinge investerer mere end 10 mill DKK i en højt automatiseret produktionslinje med robot- og CNC-teknologi. Dele af produktionen rykkes tilbage til Danmark fra datterselskabet i Slovakiet og derved kan der igen oprettes et større antal danske arbejdspladser.


Den eneste danskejede producent af nitrogenanlæg, Oxymat, er i fuld gang med at skabe danske industriarbejdspladser.

"Det er en stor glæde for mig at kunne annoncere, at Oxymat i Helsinge igen kan oprette et større antal danske arbejdspladser. Vi har besluttet at flytte dele af vores produktion tilbage til Danmark fra vores datterselskab i Slovakiet. Dette er muligt, fordi vi investerer mere end 10 mill DKK i en højt automatiseret produktionslinje med robot- og CNC-teknologi. Derved kan de noget højere danske lønninger forsvares, da produktionsværdien pr. medarbejder vil blive flere gange større end ved mere traditionelle produktionsmetoder" siger CEO og hovedaktionær, Jesper Sjögren, og fortsætter: "Samtidig er vores 5.000 m2 store produktionshaller i Slovakiet fyldt op. Vi har alene inden for de sidste 12 måneder haft en ordreindgang til marinemarkedet på mere end 100 mill DKK, og med et solidt industrisalg på 75 mill DKK, er vi i den lykkelige situation, at vi kan automatisere uden at reducere medarbejderstaben. På den måde udnytter vi vores ca 2000 m2 produktionsfaciliteter i Helsinge. Det giver mening".

Oxymat forventer en omsætning på omkring 150 mill. DKK i 2015 og har alene de sidste 12 måneder fået kontrakter fra blandt andet Wärtsilä i Norge, IMC Group i Singapore, Reliance i Indien, Stealth Gas i Grækenland, Formosa i Taiwan og Odfjell i Norge, hver især ledende rederier inden for kemikalie- eller gasskibe. Oxymat kan i dag fremvise en imponerende referenceliste med mere end 100 større marineprojekter.

"Vores teknologi vurderes af markedet som næste generation. Anlæggene leveres færdig samlede i rammer og er meget enkle for værfterne at installere. Vores 100 medarbejdere er højt specialiserede og meget stærke på projekthåndtering, produktudvikling og service. Endelig er Oxymat langt den største europæiske producent med mere end 3.000 installationer verden over. Så vi ender typisk som foretrukne leverandør", siger Jesper Sjögren. "Oxymat kan i dag tilbyde anlæg, som er langt mindre end konkurrenternes, hvilket på et skib virkelig betyder noget, da pladsen er trang".

Mens mange virksomheder outsourcer deres opgaver, så går Oxymat en anden vej. "Vi ønsker at beholde flest mulige opgaver i egenproduktion. Det er altid nemmere at kontrollere egenproduktion end underleverandører, og med den nye investering i Danmark vil vi først og fremmest tage outsourcede produkter hjem. På den måde har vi fuld kontrol over leveringstider og kvalitet",
siger Jesper Sjögren og afslutter: "Kvalitet, arbejdssikkerhed og miljø er de parametre, som vi sætter højest. Derfor har virksomheden også fået certificering for ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS (ISO 18001).

På den måde kan vi dokumentere, at alt er i den orden, som vores kunder forventer"

Yderligere information:
Adm. dir Jesper Sjögren, Mob. 2961 2680


Billeder


Pressekontakt

Pernille Stendevad
Marketing Manager
  48797811
  +421918181842

Firma

Oxymat A/S
Fasanvej 18
3200 Helsinge, Danmark

  48797811
  +421918181842

www.oxymat.com

Modtag nyheder fra Oxymat A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire