Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/09-15   -   Pressemeddelelse

Håb for børn med indlæringsproblemer

Bag de hede diskussioner om inklusion i skolen og det stigende antal børn og unge med diagnoser gemmer sig en vigtig muskel: Hjernen! Nyere hjerneforskning viser, at vores hjerner er plastiske og kan ændres. Børn og unge med diagnoser og indlæringsproblemer skal derfor trænes ud af deres funktionsproblemer i langt højere grad end i dag.

Vores tænkemåder, meninger og adfærd er ikke faste personlighedstræk. De er blot indgroede vaner og kan ændres. Sagt med andre ord er hjernen plastisk. Det skaber helt nye perspektiver og muligheder i arbejdet med børn og unge, der blandt andet har svært ved at følge med i skolen eller er udfordret af diagnoser, der fastlåser dem i rollen som "de vanskelige elever".

På konferencen "Hjernens potentiale - dynamisk testning og træning" præsenterer tre førende eksperter den nyeste viden om hjernens plasticitet. Og de løfter sløret for, hvordan man kan nytænke testningen og træningen af børn og unge med indlæringsvanskeligheder. En nytænkning, der på mange måder vil få banebrydende betydning for den specialpædagogiske indsats, hvor udgangspunktet er børnenes udviklingspotentiale og ikke deres diagnoser.

Israelsk træningssystem til Danmark

Arbejdet med at nytænke testning og træning af børn og unge bygger på metoder udviklet af den israelske kognitive udviklingspsykolog Reuven Feuerstein - verdenskendt for sit banebrydende arbejde med udviklingsforstyrrede børn. Feuerstein har udviklet et dynamisk træningssystem, som har til formål at korrigere 28 forskellige kognitive dysfunktioner, der hyppigt ses hos børn og unge med indlæringsproblemer.

Konferencens tre speakere giver et unikt indblik i Feuersteins metoder.

Lars Røgilds: Den eneste danske certificerede træner i Feuersteins metoder

Jens Wilbrandt: Psykolog med speciale i spændingsfeltet mellem pædagogisk psykologi og neuropsykologi samt -psykiatri. Jens har solid testerfaring fra børn- og ungeområdet, og han er certificeret i test- og træningsmetoder fra Feuerstein Instituttet i Jerusalem.

Troels Wesenberg Kjær: Ph.d. og speciallæge i klinisk neurofysiologi og ansat som overlæge på Neurofysiologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet.

Konferencen afholdes d. 27. oktober 2015 i Odense.

Pressekontakt


Firma

Generator
Stadion Alle 70
8000 Aarhus C, Danmark

  72 62 42 00

www.generatorpp.dk

Modtag nyheder fra Generator på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire