Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-15   -   Pressemeddelelse

Dansk Patentløsning mod penge ud ad vinduet



Et nyt dansk alternativ til interimslukninger testes netop nu på et projekt i Hjørring - og erfaringerne er positive.

Talemåden - "Penge ud ad vinduet" er desværre mere en realitet på danske byggepladser end godt er. Stigende krav om optimering af energiforbruget også i byggeriets opførelse samt fokus på stramme tidsplaner har betydet udbredt brug af interimsaflukninger eller tidlig montering af vinduer. Dyre løsninger, der ofte medfører beskadigelse af vinduer og spild af materialer. Et nyt dansk opfundet og patenteret produkt - WINCOVER® - testes pt. i Hjørring. Det sparer entreprenører og bygherrer mange penge og bekymringer. Og der er også solide gevinster til både miljø og arbejdsmiljø

Fra første spadestik til den røde snor klippes og et nyt byggeri indvies er der mange faser, der skal optimeres i forhold til hinanden. Lukning af bygningen for at undgå trækgener, skabe bedre arbejdsmiljø og udtørre bygningen er nogle af overvejelserne og bygges der i vinterperioden, så er lukning af bygningen tilmed et lovkrav.

Der er også mange penge at spare på en tidlig lukning af byggeriet ikke mindst på energiomkostningerne. Energistyrelsen har udarbejdet vejledningen, Den Energieffektive Byggeplads. Heri fremgår det at byggeprocessens energiforbrug under opførelsen af en bygning normalt svarer til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og ca. 80% af det samlede energiforbrug under byggeprocessen anvendes til opvarmning og udtørring.

Tidlig montering af vinduerne er en af de ting, der effektiviserer byggeprocessen, men der er stor risiko for, at de bliver ødelagt af efterfølgende arbejde og af vejret. Hvis uheldet er ude er det omkostningsfyldt og tidskrævende når nye vinduer skal sættes i og derfor vælger mange entreprenører at arbejde med interimslukninger eller afdække vinduerne med plast. Ingen af løsningerne er optimale

Det skaber stor frustration ved entreprenørerne at man ofte må lade rammer og glas udskifte fordi afdækning af vinduer ikke har været holdbart eller tilstrækkeligt. Et typisk eksempel er, at plastikinddækningen delvist blæser af vinduerne, hvilket medfører at plastik blafrer mod karm, ramme og glas med stor risiko for at ridse overfladerne. En anden kendt risiko er Alkali udtræk på glasset, i daglig tale kaldet for glaspest, som kan opstå ved at plastikinddækningen klistrer til glasset fordi der er fugt imellem glas og plastikinddækning. Sidst men ikke mindst ligger der en del økonomi ´gemt´ i at man gentagne gange vedligeholder nedblæst plastikafdækning eller ødelagt interimslukning.

Den problemstilling kan siger Afd. Direktør, Jacob Bolther fra Bolther-Stensgaard a/s genkende:
" Vi ser gang på gang at plastikinddækningen på vinduerne blæser af, og at det kræver løbende vedligeholdelse under hele byggefasen. Egentligt er den form for inddækning mere en ulempe og vi risikerer også at karm/ramme og glas bliver ridset pga. af den løstsiddende plastik. Ligeledes ser vi også at håndværkeren skærer hul i inddækningen enten for at føre byggestrøm igennem eller for at bringe dagslys ind i bygningen"

Et nyt dansk udviklet - og patenteret - produkt WINCOVER® løser effektivt disse udfordringer. Med WINCOVER® får man leveret et slagfast modul til hvert enkelt vindueselement som beskytter karm, ramme og glas. WINCOVER® er enkelt at montere og afmontere for håndværkeren på byggepladsen, da det fikseres mekanisk på bagsiden af karmen. Her er der fra dag 1 fuld beskyttelse af rammer og glas og udnyttelse af vinduernes U-værdi. U-værdien er endda bedre end vinduets, da WINCOVER® i sig selv hindrer varmetab.

WINCOVER® bliver pt. testet i forbindelse med opførelsen af 14 boliger på Svanelundsbakken i Hjørring. Raunstrup Entreprise står for projektet og byggeleder Lars Jeppesen er meget tilfreds med resultaterne indtil videre:
"En af mange daglige opgaver som byggeleder, er at tilsikre byggekomponenter ikke beskadiges. Vi er i en byggeproces og derfor skal komponenterne beskyttes efterhånden som de monteres frem til færdigt byggeri. Jeg ser gentagne gange, at vinduerne lider en krank skæbne, fordi vi indtil nu ikke har haft en intelligent måde at beskytte dem på. WINCOVER® er hurtigt monteret og medfører, at vi straks efter at vinduet er isat får beskyttet effektivt mod uforudsete påvirkninger i byggeprocessen -som eksempelvis mørtelnedfald eller syreudtræk fra beton etc."

Og på selve byggepladsen er der også en tommelfinger op til det nye produkt fra tømrer Jesper Andreasen: "Vi vil gerne have muligheden for at montere vinduerne uden inddækning, så vi kan teste og evt. justere åbningsfunktionen på de gående rammer i vinduerne. Vi kommer derfor ofte til at skulle eftermontere plastik omkring vinduet, hvilket i sig selv er besværligt, når man står på en lift på tredje sal. Og blæser det så samtidigt - og det gør det ofte i Danmark - gør det ikke opgaven nemmere. Jeg kan se en stor fordel med WINCOVER® fordi modulet kan være med på liften og efterfølgende blot skal fikseres med strips. Kort og godt er WINCOVER® nemmere at montere og giver vinduet en meget bedre beskyttelse"

Næsten uanset vind og vejrforhold er der energi og dermed penge at spare. Teknologisk Institut har sammen med WINCOVER® lavet et kalkulationsprogram, hvor man på baggrund af de faktuelle værdier i form af placering, gennemsnitstemperatur mv. kan beregne energibesparelsen og dermed nøjagtigt, hvor mange penge man undgår at smide ud ad vinduet.

Pressekontakt

Claus Vilsen
  21199040

Firma

Raunstrup
Robert Fultons Vej 22
8200 Aarhus N, Danmark

  51649030

www.raunstrup.com

Modtag nyheder fra Raunstrup på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater