Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-15   -   Pressemeddelelse

Realdania sikrer TEST af dansk patent



Et nyt dansk opfundet og patenteret produkt er udvalgt til TEST af Realdania.

Talemåden - "Penge ud ad vinduet" er desværre mere en realitet på danske byggepladser end godt er. Stigende krav om optimering af energiforbruget også i byggeriets opførelse samt fokus på stramme tidsplaner har betydet udbredt brug af interimsaflukninger eller tidlig montering af vinduer. Dyre løsninger, der ofte medfører beskadigelse af vinduer og spild af materialer.

Realdania´s program TEST er etableret som et særligt indsatsområde, med baggrund i ønsket om at understøtte grøn omstilling i det byggende miljø. Dette sker ved at fremme vækstvilkårene for producenterne af fremtidens løsninger.

Og der er behov for at tænke nyt for at spare tid, penge og energi i byggeriet og i byggeprocessen. Tidlig montering af vinduerne er en af de ting, der effektiviserer byggeprocessen, men der er stor risiko for, at de bliver ødelagt af efterfølgende arbejde og af vejret. Hvis uheldet er ude, er det omkostningsfyldt og tidskrævende, når nye vinduer skal sættes i, og derfor vælger mange entreprenører at arbejde med interimslukninger eller afdække vinduerne med plast. Ingen af løsningerne er optimale

Et nyt dansk udviklet - og patenteret - produkt er et bud på effektivt at løse disse udfordringer. WINCOVER er et slagfast modul som beskytter karm, ramme og glas. Det er enkelt at montere og afmontere for håndværkeren på byggepladsen, da det fikseres mekanisk på bagsiden af karmen. Dermed får man både beskyttelse af rammer og glas og udnyttelse af vinduernes U-værdi. U-værdien er endda bedre end vinduets, da produktet i sig selv hindrer varmetab.

Der er igennem længere tid foretaget en række egne tests, som har vist fine resultater og sideløbende hermed er der også udviklet en kalkulationsprogram i samarbejde med Teknologisk Institut. Her kan man på baggrund af de faktuelle værdier i form af placering, gennemsnitstemperatur mv. beregne energibesparelsen. Og nu er tiden så kommet til at, der skal testes i den virkelige byggeverden.

"Vi er selv nået rigtigt langt i processen og er derfor også stolte af, at Realdania støtter op og giver mulighed for at vi nu kan teste produktet i fuld skala i et udvalgt byggeri. Det er en vigtigt test for os, da det giver muligheden for justere detaljerne en sidste gang, inden vi for alvor går ud i markedet" udtaler Claus Vilsen

Ifølge Lennie Clausen, der er programchef i Realdania, skal TEST hjælpe underskoven af iværksætter- og ildsjælevirksomheder inden for bæredygtigt byggeri.

"Vores oplevelse er, at mange bæredygtige løsninger i byggeriet risikerer at gå tabt, fordi virksomhederne mangler ressourcer til at få deres gode ideer udviklet færdigt og markedsmodnet. Det er baggrunden for TEST-initiativet, hvor vi hjælper med viden og økonomisk støtte i den vigtige slutfase helt frem til markedet. Med projekter som WINCOVER er vi glade for at kunne synliggøre og understøtte de virksomheder, der driver meget af branchens grønne innovationspotentiale. Løsningen her er en forholdsvis simpel byggeplads innovation med en potentiel set stor effekt. Det gør interimslukninger overflødige, hvorfor der også er et økonomisk rationale forbundet med at vælge en sådan løsning

Vi er glade og stolte over Realdanias bidrag til projektet, og vi er ikke i tvivl om at det bliver vel modtaget ude på byggepladsen. Vi har fået meget klare signaler om, at vi kommer med en enkel og værdifuld løsning til et velkendt problem, siger Claus Vilsen

Og spørger man andre aktører i markedet, har Realdania set rigtigt, når de nu støtter et forsøg med det nye patent. Hos Sto Danmark A/S, som en af verdens førende leverandører af facadeisoleringssystemer, hilser Carsten Lundh Olesen nytænkningen velkommen.
Det er ikke direkte vores ansvar at beskytte vinduer eller andre bygningskomponenter på byggepladsen. Men problemstillingen er kendt og vi vil gerne være med til at tænke smart og fremme gode tiltag. Og det ser det ud til at vi kan med WINCOVER.

Fuld skala testen har allerede haft en forløber i forbindelse med opførelsen af 14 boliger på Svanelundsbakken i Hjørring. Raunstrup Entreprise står for projektet og byggeleder Lars Jeppesen er meget tilfreds med resultaterne indtil videre:
"En af mange daglige opgaver som byggeleder, er at tilsikre byggekomponenter ikke beskadiges. Vi er i en byggeproces og derfor skal komponenterne beskyttes efterhånden som de monteres frem til færdigt byggeri. Jeg ser gentagne gange, at vinduerne lider en krank skæbne, fordi vi indtil nu ikke har haft en intelligent måde at beskytte dem på. WINCOVER® er hurtigt monteret og medfører, at vi straks efter at vinduet er isat får beskyttet effektivt mod uforudsete påvirkninger i byggeprocessen -som eksempelvis mørtelnedfald eller syreudtræk fra beton etc."

Claus Vilsen fortæller at patentet er sikret på mange markeder og med de forventede gode testresultater fra Hjørring, så skal det nye danske produkt videre ud i Europa. "Vi har store forventninger. Vi har allerede fået henvendelse fra udlandet, hvor man har samme udfordringer i byggeriet og derfor følger løsninger som vores med stor opmærksomhed"

Fakta om TEST
TEST er del af et samlet 5-årigt initiativ fra Realdania, som skal medvirke til at skabe og videreudvikle et aktivt innovationsmiljø i den danske byggesektor med fokus på bæredygtighed. Ideen bag TEST er, at hjælpe virksomhederne ind på markedet, når de står med et bæredygtigt produkt til byggeriet, der teknisk set er færdigt, men endnu ikke er testet i praksis eller mangler at blive godkendt.

Billeder


Pressekontakt

Claus Vilsen
Business Development
  5164 9030

Firma

Raunstrup
Robert Fultons Vej 22
8200 Aarhus N, Danmark

  51649030

www.raunstrup.com

Modtag nyheder fra Raunstrup på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater