Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-17   -   Pressemeddelelse

Nyt havequizspil til haveelskerne



Elsker du din have og alle de smukke blomster, de små røde egern som kigger forbi og vil du gerne have skovlen under dræbersneglene? Så er det nye quizbrætspil lavet i samarbejde mellem Haveselskabet og BOX QUIZ lige noget for dig.

Du behøver ikke være haveekspert for at spille med. Du skal bare være glad for haver, store eller små. Hvad enten du har krukker på din grønne altan eller velfriserede frodige blomsterbed i den smukkeste have i dit kvarter, så er det sjove havequizspil noget for dig.

De 4 årstider
Havequizspillet handler om de 4 årstider i haven og de mange interesser inden for haver: Prydhaven, nyttehaven, liv i haven og havepleje (et andet ord for fx ukrudt). Spilmotoren er en terning, som man kaster og som viser, hvilket felt du skal rykke frem til på spillepladen fx en gulerod for nyttehaven. Her skal du så svare på et spørgsmål i kategorien nyttehave, og du vinder en samlebrik, hvis du svarer rigtigt. Slår du fx en regnorm, rykker du frem til kompostbunken, hvor du trækker et chancekort. Chancekortene handler fx om det gode naboskab, hvor man bliver belønnet, når man hjælper hinanden, låner naboens hækkeklipper, når ens egen er gået i stykker lige op til Sct. Hans eller liiiige skovler sne på naboens fortov den der meget tidlige mandag morgen, fordi ens nabo enten ikke kan selv (fx er dårligt gående) eller er en meget travl småbørnsfamilie med rigeligt på programmet i forvejen. Chancekortene handler også om, at du fx glemte at stille træskoene inden for om aftenen efter en lang dag i haven, så næste morgen er de fulde af vand, fordi det har regnet. Så må du vente en omgang, mens træskoene tørrer. Vi har gjort os umage med at plukke i situationerne fra det virkelige haveliv til glæde og muligvis irritation for havequizspillerne.

Når du og dine modspillere har samlet det aftalte antal samlebrikker efter et antal runder på spillepladen, må I rykke ind i centrum af spillepladen og kaste jer i hængekøjen og få jer en velfortjent lur!

Ideen bag
- Vi fik ideen til Havequizspillet, fordi vi ved, at haveelskere har mange smukke glæder og ved utroligt meget om både planter og dyr og om, hvor og hvornår de trives bedst i haven. De kan dog også have bekymringer over ringe plantevækst, insektangreb på buske og træer, dræbersnegle, skvalderkål overalt og det der er værre. Den store viden kan haveelskerne nu få i spil, for der findes os bekendt ikke et lignende spil på det danske marked, siger Bettina Cronquist, spiludvikler i BOX QUIZ. - 2 meget dygtige havekonsulenter fra Haveselskabet har holdt hånd i hanke med det faglige stof, og på den måde er vi kommet vidt omkring i havens store grønne verden. Havekonsulenternes store kærlighed til haven kommer tydeligt til udtryk i spørgsmålene, og vi håber, at den også vil kunne smitte af på alle de glade og quizspillene haveelskere. Desuden er der så utroligt mange smukke motiver, man kan bruge i et spil om haven, så Havequizspillet ligner ingen andre brætspil. Det er meget smukkere og illustreret så fint, synes vi. Haveelskere går i vid udstrækning op i æstetik, og det har vi tænkt nøje ind designet af alle elementer i spillet, siger Bettina Cronquist.

En ny måde at dyrke sin havekærlighed på
- Det har været rigtig sjovt at udvikle dette quizbrætspil til alle de danske haveelskere, siger Charlotte Garby, adm. dir. i Haveselskabet. - Der er så mange måder at dyrke sin haveinteresse på. Og det er ligegyldigt, om man har en altan, en parcelhushave eller om man bor i en park. Uanset hvad, så skal haveglæden være i fokus, og det er den med Havequizspillet. Vi ser det som endnu en sjov og endda lærerig måde at dyrke sin haveinteresse på. Vores dygtige havekonsulenter sørger for, at spillerne kommer ud i alle hjørner af havens mange glæder med både liv i haven som fugle og egern og bier og får gode råd til nogle til havens mange plager fx dræbersnegle og skvalderkål.

Men det gode haveliv er mere end blot planter og dyr. - Jeg er især vild med chancekortene, hvor vi bl.a. fokuserer på det gode naboskab og spillerne bliver belønnet for at hjælpe hinanden. Gode naboer er vigtige for vores haveglæde hele året både i regn, slud og sol. Gode naboer er jo med til at danne rammen skabe det fællesskab, som gør vores haveglæde endnu større, og det er her vi ved, at vi kan hente hjælp fx når vi skal på ferie, og blomsterne i krukkerne på terrassen skal vandes, siger Charlotte Garby.

Havequizspillet udkommer også i boghandlerne i hele landet i denne uge og vil også kunne købes på boxquiz.dk. Pris 349 kr.

Om Havequizspillet:
15 år
750 havespørgsmål og 50 chancekort, spillebrikker, terning, kategoribrikker, spade, Regler på dansk
For 2-4 haveglade spillere
Spilletid: 30-40 minutter
Lidt om BOX QUIZ
Vi har udviklet quizspil siden 2012 til børn og voksne på dansk, engelsk, svensk, og norsk, og vores spil sælges i boghandlere i hele landet. Vi har desuden udviklet en række kortspil og læringsspil i samarbejde med boghandlere og dansklærere i folkeskolen.

Relevant information

Spil det nye sjove quizspil Havespillet. 349 kr.
https://boxquiz.dk/products/havequizspil


Billeder


Pressekontakt

Bettina Cronquist
  21393104

Firma

Box Quiz
Anna Queens Stræde 5A
3000 Helsingør, Danmark

  21393104

www.boxquiz.dk

Modtag nyheder fra BOX QUIZ på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater