Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/09-15   -   Pressemeddelelse

Nu i Danmark: Kaffemaskinen baristaerne bruger derhjemme

Endelig kan kaffeglade danskere få fingrene i dén kaffebrygger, som ameri-kanske Time Magazine har erklæret for kaffemaskinen, baristaerne bruger derhjemme: Bonavita BV1900ts. Den ligner en helt almindelig kaffemaskine, men lad dig ikke snyde af det elegante ydre.

"Under den flotte finish i børstet stål gemmer der sig en kaffemaskine ud over det sædvanlige", fortæller Lars Frello fra CleverCoffee, der er dansk distributør af kaffeudstyr fra Bonavita.

"Selvfølgelig er vi stolte over at præsentere danskerne for én af de få kaffebryggere, der har opnået den særlige certificering af The Speciality Coffee Association of America via deres mærkning Home Certified Brewer Program."

Modsat andre kaffemaskiner, er kaffebryggerne fra Bonavita lavet med fuld fokus på at brygge den bedste kop kaffe:

Den rette vandtemperatur
Et afgørende skridt i at brygge god kaffe i større mængder er at nå og opretholde den optimale temperatur på brygvandet. Vand, der er for varmt eller for koldt, medfører uens ekstraktion og dermed en ubalanceret smagsprofil.

BV1900ts fra Bonavita er udstyret med et kraftfuldt og præcist varmelegeme på 1500 Watt, der når den optimale brygtemperatur på 91° - 96 °C hurtigt og fastholder samme temperatur under hele brygningen.

Pre-infusion
Ved at holde bryg-knappen inde i fem sekunder, starter man brygningen i såkaldt "pre-infusion-mode". Det betyder, at BV1900ts forvæder kaffen, inden den fulde brygcyklus starter. Det giver kaffen mulighed for at gasse af inden brygning, og forhindrer dermed bitterstoffer i at trække med ned i det færdige bryg.

Bredere brusehoved
Samtidig fordeler det brede brusehoved vandet jævnt over kaffebønnerne for at sikre, at der trækkes lige meget ud af alle kaffebønner, det der kaldes ensartet ekstraktion. Resultatet er optimal smag med samme styrke hver gang.

Til sammen giver Bonavita BV1900ts en mere ensartet brygning, og dermed en væsentligt bedre kaffeoplevelse.

Faktaboks
Link til artiklen fra Time Magazine: http://time.com/3832132/coffee-maker-bonavita-1900ts/?p=3832132?xid=tcoshare

Kaffemaskinen findes i en 8-kops-udgave (BV1900ts) og en 5-kops-udgave (BV1500ts). Det er 8 kops-udgaven, SCAA har certificeret.

CleverCoffee har distributionen og forhandlingen af Bonavitas produkter i Danmark. Se hele udvalget og bestil på www.clevercoffee.dk allerede nu.


Priser
Vejl. udsalgspris for BV1900ts DKK 1.395
Vejl. udsalgspris for BV1500ts DKK 1.095

Billeder


Pressekontakt

Lars Frello
Partner
  42520622

Firma

CleverCoffee ApS
Fillerupvej 27
Odder, Danmark

  +45 42 52 06 22

https://clevercoffee.dk/

Modtag nyheder fra CleverCoffee ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire