Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/02-16   -   Pressemeddelelse

Salling Aarhus gør klar til at slå dørene op til ombygget stormagasin

En ny café oven på Starbucks - med byens bedste strøgudsigt. Negle-, bryn- og champagnebar i stueetagen. En 'green zone' med bæredygtige tøjbrands. Det og mere end 20 nye brands og mærkevare-shops kan kunderne opleve, når Salling i Aarhus inviterer til 'Grand Opening' af det nyombyggede stormagasin i midten af marts.

Der er rigtig mange håndværkere i Salling i de her dage, hvor stormagasinet er midt i en større ombygning, som skal skabe rammerne for fremtidens Salling: et oplevelseshus for alle sanser.

-Vi vil give kunderne nye oaser i stormagasinet, store events og introducere nye, spændende brands. Det er endnu et skridt på vejen i forhold til at folde Salling ud som et oplevelseshus, fortæller direktør Marianne Bedsted.

Bedste udsigt til kaffen og zone med grønt tøj
Håndværkerne er bl.a. i gang med at skabe en ny café oven på den eksisterende Starbucks. Cafeen, der ligger på women's fashion-etagen, får panoramavinduer mod Strøget og kommer til at tilbyde byens bedste strøgudsigt over kaffekopperne.

Herreafdelingen får en ny green zone, der sætter fokus på bæredygtige tøjbrands - såsom Knowledge Cotton Apparel. Afdelingen får også eget herreværelse - et loungeområde. Tanken er bl.a. at bruge det til pop up-arrangementer, fx i weekenderne.

Skræddere i glas-værksted
Sallings skræddere flytter ned i men's fashion - iscenesat i et åbent glas-værksted, så kunderne får mulighed for direkte dialog og en bedre fornemmelse af Sallings services på området, det er fx både tilretning af jakkesæt og reparationer af kundernes eget tøj.

Både herre- og dameafdelingen gennemgår en større ombygning og vokser med mere end 300 m2. Det vil betyde mange flere spændende brands og shop in shops - også i skoafdelingen, der som noget nyt bliver en integreret del af henholdsvis herre- og damemode.
Mærkerne, der rykker ind på damesiden, er bl.a. Rosemunde, Michael Kors, NO 21 og Tory Burch. På herresiden det bl.a. Gant, PBO, J.Lindeberg og Cerutti.

Bobler og hverdagsluksus
Det øgede fokus på nye brands ses også i stueetagen: Her åbner en helt ny afdeling med eksklusive tasker og accessories i forlængelse af parfume- og lingeriafdelingen - det er mærker som Michael Kors, Kenzo og Karl Lagerfeld. Sallings midterste indgang fra Strøget bliver lukket og giver plads til en ny negle-, bryn- og champagnebar i forbindelse med Sallings egen frisør. Det bliver en drop in-lounge til impulsiv hverdagsluksus, hvor kunderne kan få smukke negle, mens de læner sig tilbage og nyder et glas bobler.

Alt i alt bliver der tale om mere end 20 nye brands og 30 nye shops i stormagasinet.

Salling glæder sig til at invitere alle til 'Grand Opening' midt i marts - hold øje med Sallings hjemmeside.

Pressekontakt

Lars Højgaard Rasmussen
Salling Aarhus, Direktør
  40274550
Marianne Bedsted
Direktør, Salling
  87 78 62 00

Firma

F. Salling A/S
Søndergade 27
8000 Aarhus C, Danmark

  87 78 60 00

http://www.salling.dk/

Modtag nyheder fra Salling på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater