08/03-16
-
Pressemeddelelse
Salling inviterer til åbningsfest i ny dame- og herreafdeling
Salling inviterer til Grand Opening af stormagasinets nye og eksklusive dame- og herreafdeling med en fest for kunderne fredag 11. - lørdag 12. marts. Sallings nyåbnede neglebar inviterer på bobler og gratis behandlinger. Herrerne kan nyde en gratis oldschool barbering evt. tilsat en kold specialøl og en skopudsning. Derudover kan man møde Uffe Buchard og Lotte Freddie og få modetips og hjælp til personlig styling fra bl.a. Benedikte Utzon
De seneste måneder har håndværkere været travlt beskæftiget i Salling i arbejdet henimod at skabe fremtidens stormagasin: Et oplevelseshus for alle sanser.
Nu er det så endelig tid til at slå dørene op og dele resultatet med kunderne - masser af nye tiltag og hundredevis af ekstra kvadratmeter til 30 nye brands og 20 nye shops inden for både accessories, women's fashion og men's fashion. Det er brands som Michael Kors, Kenzo og Karl Lagerfeld.
Åbningen sker fredag 11. til lørdag 12. marts, hvor jazzmusikere og dj's vil fylde stormagasinet med musik.
Oaser af hverdagsluksus og forkælelse
Her kan kunderne besøge den nyåbnede bryn- og neglebar og få lavet smukke negle over et glas bobler - helt gratis. På udvalgte tidspunkter gennem weekenden er der også smagsprøver på Starbucks-kaffe.
En professionel barber laver salon i men's fashion, hvor kunderne kan få en gratis oldschool barbering tilsat en drink fra pop up-ginbaren eller en kold specialøl i anledning af weekendens store ølsmagnings-event i regi af Salling Super. En skopudser servicerer kunderne i den nyindrettede lounge. Har nogen brug for tilretning af ærmer eller benlængde, sker det også gratis i forbindelse med varekøb i åbningsweekenden - det klarer Sallings skrædderi, der som noget nyt sidder i et åbent værksted i stormagasinet.
- Vi har længe glædet os til at invitere til åbningsfest. Hele øvelsen med ombygningen er, at vi gerne vil folde Salling ud som et oplevelseshus med mange små oaser af hverdagsluksus og forkælelse. Vi glæder os til at tage imod kunderne og få deres respons, siger direktør Marianne Bedsted. Besøg af Uffe
Buchard og andre modenavne
På programmet er også et visit af Uffe Buchard, der vil give trend-inspiration fra scenen i women's fashion interviewet af den farverige modejournalist Lotte Freddie. Her vil designer Benedikte Utzon ligeledes præsentere sit mærke, My Little Curvy Love, med fokus på design til kvindelige former, ligesom hun tilbyder hjælp til personlig styling.
Weekenden byder desuden på masser af smagsprøver på alt fra grøntsags-juice til bobler og eksklusiv chokolade samt konkurrencer med præmier som billetter til Coldplay-koncert og gavekort til weekendophold.
Pressekontakt
Marianne Bedsted
Direktør, Salling
87 78 62 00