05/10-15
-
Pressemeddelelse
Ytr dig om din mening om Danmarks freds- og forsvarspolitik
Danmarks forsvar er hele Danmarks forsvar. Derfor har alle også ret til en mening om, hvordan en freds- og forsvarspolitik skal se ud.
Alternativet Fyn inviterer derfor til et politisk laboratorium om Alternativets freds- og forsvarspolitik i Alternativet Fyns nye lokaler, Nørregade 71, 2 th, 5000 Odense C den 19.oktober fra klokken 17.00-21.00.
Tre spørgsmål som inspiration
På mødet får deltagerne mulighed for at diskutere og komme med deres politikforslag.
Deltagerne skal diskutere emnet med udgangspunkt i tre hovedspørgsmål:
· Hvordan skal Danmarks forsvar se ud i fremtiden?
· Hvilke opgaver skal det danske forsvar kunne løse?
· Hvordan bør det danske forsvar, værnepligten, beredskabet og hjemmeværnet være indrettet?
De tre spørgsmål er tænkt som inspiration, for meningen med et politisk laboratorium er at få så mange innovative ideer og holdninger frem, samt få belyst både fordele og ulemper ved fx nye jagerfly og tvungen værnepligt.
Som indledning til debatten kan man i øvrigt blandt andet møde Michael Goodsite, leder af Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan man ved hjælp af viden og moderne teknologi kan gøre militæret grønnere. Visionen er, at fx danske militærbasen kan tjene som laboratorier for avanceret miljøteknologi og overdrages til lokalbefolkningen, når hæren pakker sammen og rejser hjem.
Efter mødet vil deltagernes visioner og forslag til en indhold i en ny freds-og forsvarspolitik blive skrevet ned og indgå i Alternativets arbejde med at udvikle en freds- og forsvarspolitik.
Mødet er gratis og åbent for alle.
Hvis du vil høre mere om arrangementet, er du velkommen til at kontakte POLA-koordinator, Søren Alstrup, Alternativet Fyn på POLA.FYN@GMAIL.COM.
Relevant information
Alternativet Fyn
http://alternativet.dk/fyns-storkreds/