01/03-16
-
Pressemeddelelse
Danmarks bedst bevarede hemmelighed
I disse dage står nærmest samtlige af Danmarks TV-udbydere i kø for at fortælle om nye tiltag, der gør det muligt selv at sammensætte en Tv-pakke. Hos PowerNet valgte man allerede for år tilbage at sætte prop i kanalspildet ved at tilbyde erhvervskunderne Tv á la carte.
Den massive mediedækning undrer seniorkonsulent Ole K. Rasmussen hos PowerNet. "At dømme ud fra den spalteplads medierne giver tv-selskabernes nyhed om, at privat- som erhvervskunder selv kan sammensætte tv-pakken, så kan jeg forstå, at vi vel har Danmarks bedst bevarede hemmelighed, qua det faktum, at Tv á la carte er, hvad vi har tilbudt vores kunder i årevis. Vi startede tidligt et samarbejde med Canal Digital Danmark, hvor vi konstruerede en helt unik og erhvervsrettet konstruktion, som skulle fremtidssikre vores erhvervskunders tv-løsning.
Udgangspunktet var jo, at produktet skulle være mere fleksibelt, da vi havde en forestilling om, at vores erhvervskunder inden for en kort tidshorisont ville efterspørge et billigere- og mere fleksibelt produkt. Den antagelse blev senere understøttet af en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, som påpegede, at tre ud af fire danskere betaler for flere tv-kanaler, end de har brug for. Denne tendens møder vi også hos vores erhvervskunder, som selvfølgelig heller ikke ønsker at betale for en vare, de ikke benytter fuldt ud".
Også billigere for erhvervskunder
Ud over det faktum, at PowerNet, i samarbejde med Canal Digital Danmark, er first movers i forhold til at tilbyde erhvervskunderne Tv á la carte, så har Vibeke Bredsgaard Petersen fra Canal Digital Danmark også et bud på, hvorfor Powernets IPTV-løsning er blevet en succes. "PowerNet har været i markedet tidligt, så set i det lys har de været visionære og står i dag med et ret unikt produkt. At selve løsningen har været en succes, tror jeg primært skyldes, at erhvervskunderne får adgang til et system, som let lader sig adaptere til det netværk de har og som samtidig tilbyder en række funktioner, som de ikke har adgang til i dag.
Yderligere har det vist sig, at opstartsprocessen er logistisk overskuelig og at signalerne kan leveres på både eksisterende antennestik, men også via internetkabler. De elementer bidrager selvfølgelig til, at vi i samarbejde kan præsentere et stærkt erhvervsprodukt, så vi har været- og er glade for samarbejdet med PowerNet, som er en solid medspiller i et marked, hvor kunderne mere end nogensinde før kræver stabilitet til en overkommelig pris".
Mere fleksibilitet
Ifølge Ole K. Rasmussen, så har eksempelvis boligforeninger, kollegier, sygehuse, plejehjem og hoteller tidligere modtaget Tv-signalet i en Tv-hovedstation. Ifølge ham, så er udfordringen med denne løsning, at hovedstationen er en ret ufleksibel maskine at have stående. "Når PowerNets erhvervskunder kører IPTV, så ligger det hele bare på en server. Billigere, mere fleksibelt og samtidig skalerbart. IPTV-boksen, som følger med, giver brugeren mulighed for at gå på internettet via Tv-skærmen eller se video via boksens YouTube app".
Effektiv kommunikation
Endvidere styrker løsningen også de interne kommunikationskanaler. Her tilbyder løsningen mulighed for, at man kan kommunikere i billeder, tekster, videoer m.m. Skal man kommunikere en information ud, så gør man det bare centralt, så bliver informationen distribueret ud til de enheder man ønsker. Det giver erhvervskunden et effektivt medie, hvor man hurtigt og effektivt kan kommunikere vigtige beskeder ud til den enkelte modtager via deres Tv. Den feature er blevet godt modtaget, da det rent kommunikativt er ekstremt effektivt og så rationalisere det mange arbejdsprocesser for den enkelte ansatte, påpeger Ole K. Rasmussen.
De korte fakta:
· En bedre og billigere løsning med Tv á la carte. Frit valg mellem kanalerne og mulighed for at differentiere kanalmulighederne fra Tv-enhed til Tv-enhed.
· Mulighed for at vælge kanaler til og fra alt efter årstid, høj- lavsæson.
· Adgang til internt informationssystem
· Mulighed for, at man kan kommunikere i billeder, tekster og videoer fra Admin til Tv-enhed
· En mere fleksibel løsning på alle parametre
· Besparelse på drift og vedligeholdelse
· En fremtidssikret Tv-løsning med netadgang
Om PowerNet ApS
PowerNet har eksisteret siden 2005, og har 21 medarbejdere i deres tre afdelinger i henholdsvis København, Korsør og Århus (Harlev). PowerNet er sikkerhedsgodkendt, hvilket gør dem til en værdifuld rådgiver, når det handler om logning og andre lovgivningsmæssige udfordringer. PowerNet leverer skræddersyede IT- TELE og TV løsninger til alle typer virksomheder så som lægeklinikker, Apoteker, campingpladser, boligforeninger, hoteller og sygehuse.
Om Canal Digital
Canal Digital er Nordens største udbyder af digital-Tv. Canal Digital har mere end 20 års erfaring i at bringe digitalt Tv i højeste kvalitet ud til danskerne - til private husstande, antenneforeninger og erhverv. Canal Digital Danmark er en del af Telenor, Norges største koncern inden for telekommunikation, der også omfatter Canal Digital Sverige, Canal Digital Norge og Canal Digital Finland.
Relevant information
PowerNet IPTV
http://www.powernet.dk/tv.html
Pressekontakt
Ole K. Rasmussen
Senior Konsulent
43583508
71720295
Firma
PowerNet ApS
Frugtmarkedet 17
2500 Valby,
Danmark
70223235
www.powernet.dk