Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-15   -   Pressemeddelelse

God skiltning er bedre service!



Nyt unikt skiltekoncept til servicebranchen

Konceptet
Granotel Displays Copenhagen lancerer nu Granotel Black, et elegant skiltekoncept i tidsløst, klassisk, dansk design. Konceptet er udviklet for at tilbyde en helhedsløsning, som sikrer en klar og gennemgående tråd i hele virksomhedens skiltning. Mange steder ses en tilfældig skiltning, præget af en usammenhængende blanding af forskellige skiltedesign i varierende stil og kvalitet.

Skiltning skal gerne afspejle den høje standard og kvalitet, man ønsker at repræsentere over for sine egne kunder, og her skaber Granotel Displays Copenhagen kontinuitet og genkendelighed i designet, som får hele skiltningskonceptet til at hænge sammen, i et samlet stærkt udtryk.

Funktionalitet
I en travl hverdag er det vigtigt at skiltningen fungerer og ikke giver anledning til besvær eller irritation for medarbejderne, og det er derfor Granotel Displays Copenhagen fornemmeste opgave at tilbyde kunderne et skiltningskoncept som fungerer let og gnidningsløst og sætter funktionalitet og fleksibilitet i højsædet.

Granotel Displays Copenhagen tilbyder foreløbigt bordskilte, navneskilte, vægskilte og gulvskilte. Skiltene produceres i en serie "Black", med to linjer, "Solid" og "Clear". Solid er helfarvede, færdiggraverede skilte i sort aluminium. I Clear serien anvendes samme sorte aluminium som i Solid, men kombineres i stedet med gennemsigtig akryl, som gør det muligt at anvende tilhørende perforerede indstik, med egne printede tekster.

Granotel Displays produceres med en laserteknik, som får tekst og grafik til at fremstå med en helt ensartet og stilren overflade, med et elegant resultat til følge. Skiltene kan designes på et utal af måder, og muligheden for at få graveret sit eget logo på samtlige skilteserier, understøtter kundens egen branding.

Fokus på kundens kunde
Granotel Displays fokuserer også på den værdi der skabes for "kundens kunde". God tydelig skiltning giver slutbrugeren en bedre service, og gør det f.eks. lettere for gæster at finde rundt, som f.eks. at finde vej til de lokaler man skal være i. Informationsskilte som hurtigt oplyser gæsten husets WiFi kode, eller små fødevareskilte som gør det let at orientere sig ved en buffet, bidrager alt sammen til at give gæsten en bedre oplevelse.

Vision
"Vores vision er at være den førende skilteleverandør i branchen, og det har derfor været essentielt at sikre at skiltene fungerede tilfredsstillende ude hos kunderne, og levede op til vores høje kvalitetsstandard, før vi gik ud og markedsførte konceptet bredere. Det er vi klar til nu", siger Lars Skovbæk Rosvall, indehaver af Granotel Displays Copenhagen. Serien er produktudviklet og testet over en 3 årig periode. Produktudviklingen er foregået i virksomheden på Vævergangen i Karlslunde, hvor Lars Skovbæk Rosvall har mange års erfaring med skilteproduktion. Testning af skiltene er sket i samarbejde med Comwell kæden, som har afprøvet mange forskellige typer skilte, og løbende givet feedback. Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle produkterne, bl.a. på baggrund af inspiration fra kundernes behov og erfaringer. Service og dialog med kunderne ligger Granotel Displays Copenhagen meget på sinde, og den personlige service prioriteres derfor højt.

Baggrund
Granotel Displays Copenhagen er en gennemført dansk skiltningskoncept, opfundet, udviklet og produceret i Danmark. Indehaver Lars Skovbæk har en lang baggrund inden for innovation og service, og blev uddannet på det første hold på innovationsuddannelsen under Merkonomuddannelsen. Lars er oprindelig uddannet kok og tjener, og har mere end 20 års erfaring fra hotel - restaurations- og servicebranchen.

I de seneste 13 år har Lars kombineret sin viden fra restaurationsbranchen med værktøjerne fra innovationsstudierne og specialiseret sig i skiltedesign og produktion, først med virksomheden UpSign, hvor han siden egenhændigt har udviklet skiltekonceptet Granotel Displays Copenhagen.

Lars fik ideen til Granotel Displays Copenhagen, da han udviklede en nye metode med gravering i aluminium. Her så han muligheden for at skabe en ensartet, enkel og stilren skilteserie, som han mente der var et behov for i hotelbranchen. For at teste konceptet, gik han først til sit eget netværk, for at se hvordan skilteserien blev modtaget. Granotel Displays Copenhagen blev fra starten modtaget med stor interesse og begejstring, bl.a. af Comwell hotellerne, Bella Center og Kurhotel Skodsborg, som netop finder at Granotel Displays Copenhagen repræsenterer den røde tråd i eksklusiv skiltning som hidtil har manglet.

Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle produkterne, bl.a. på baggrund af inspiration fra kundernes behov og erfaringer.

Pressekontakt

Mette Damgaard Petersen
Marketing Manager
  46 15 30 77
Lars Skovbæk Rosvall
Direktør
  46 15 30 78

Firma

Granotel
Vævergangen 22
2690 Karlslunde, Danmark

  46153077

http://www.granotel.dk/

Modtag nyheder fra Granotel Displays Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater