Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/09-16   -   Pressemeddelelse

Kødbyens fredning udfordrer københavnske håndværkere

Den fredede Kødby udfordrer de københavnske håndværkere. Glarmestre Snoer og Sønner måtte sammen med datterselskabet GGF tænke kreativt for at skabe en vinduesløsning, der passede ind i arkitekturen og den fredede bygning i Den Hvide Kødby.

Kulturstyrelsen har udpeget Kødbyen som ét af 25 nationale industriminder, som illustrerer den danske industrihistorie. Det udfordrer lokale håndværkere, når de fredede bygninger skal renoveres. I forbindelse med en aktuel energirenovering skulle Glarmestre Snoer og Sønner i samarbejde med datterselskabet GGF eksempelvis isolere 16 shedlys i et af anlæggets fredede bygninger. Hvert enkelt shedlys er seks meter bredt og tre meter højt, og de består hver af ni høje ruder. Af hensyn til bygningens fredning skulle forsatsvinduerne passe til denne opbygning. Desuden skulle de kunne åbnes indad af hensyn til rengøring. Den slags løsninger er ikke hyldevarer, så der måtte tænkes kreativt.

Udvendigt system til indendørs brug
Løsningen blev en glasteknisk anderledes løsning, idet man har brugt et udvendigt facadesystem som indvendige forsatsvinduer, nærmere betegnet et helt nyt Schüco system, som er beregnet til udvendige vinduer, men som i dette tilfælde fungerer som forsatsvinduer.
Idéen at bruge et udendørs facadesystem til at lave indvendige forsatsvinduer er et eksempel på den kreative tankegang som GGF og Glarmestre Snoer og Sønner er kendt for. Løsningen passer perfekt til Den Hvide Kødbys særpræg af ensartede modullignende bygningselementer og materialer, som ses i de industrielle vinduer, døre og elevatorer.
"Kødbyen er en del af vores kulturarv og fredningen stiller store krav til os som håndværker", lyder det fra Torben Snoer, Glarmestre Snoer og Sønner. "Derfor vil det automatisk være de dygtigste og mest specialiserede håndværkervirksomheder, der kommer i betragtning til en opgave som denne", siger han og fortsætter:

"De enkelte fag til hver vinduesramme er samlet på GGFs fabrik i Tåstrup, og leveret herfra til Kødbyen. Her blev fagene samlet til de enkelte forsatsruder og monteret i loftet, før energiruderne kom i rammerne. Et antal ruder i hvert fag kan åbnes, det er et system, som Glarmestre Snoer og Sønner selv har udviklet til lejligheden."
Den Hvide Kødbys to haller er blevet energirenoveret en ad gangen og hver hal fik nye forsatsruder. Den ene renoverede hal kommer til at huse et teater, mens den anden hal er garage for en række af Københavns pølsevogne.

Pressekontakt

Ida Snoer
  38 34 03 11
Torben Snoer
  3834 0311
  20 22 66 54

Firma

Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17
2400 København NV, Danmark

  38 34 03 11

www.snoer.dk

Modtag nyheder fra Glarmestre Snoer og Sønner A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire